Junior – Forældreinformation

Velkommen

Med denne lille tekst vil vi gerne sige velkommen til spejderåret 2007/2008 til alle juniorforældre. Vi ønsker på de næste sider, at fortælle lidt om hvem vi er i juniorgrenen, vores arbejde som spejderledere og om vores forventninger til børnene og deres forældre.

Vi ved af erfaring, at når børn skal rykkes op fra de små aldersgrene til juniorgrenen, hvor der lige pludselig er store spejdere og andre krav og udfordringer, så kan det give anledning til bekymring hos forældrene. Denne eventuelle utryghed, og formentlig en lang række spørgsmål, ønsker vi at komme i forkøbet med denne lille folder.

Vi baserer vores arbejde på et godt og ærligt forhold til såvel forældre som til børn, og skal dette lykkes på fornuftig vis, er det nødvendigt at kende forventningerne – gensidigt. Vi håber naturligvis, at vores bekendtskab med jer og jeres børn kommer til at vare i mange år.

Juniorgrenen

Juniorgrenen er bindeleddet mellem den meget voksenstyrede minigren og den meget spejderstyrede tropsgren. Juniorspejdere er mellem 10 og 13 år gamle, og det er således en aldersgruppe, hvor der sker en stor udvikling med børnene, ikke bare fysisk, men også hvad angår personlighed og hvad de forstår af den omgivende verden. Juniorspejdere kan mange ting selv, og det bærer juniorgrenens arbejde meget præg af. De har også en indbygget evne til at finde på et utal af sjove påfund, eller lege med i de ting vi som ledere sætter i gang. Juniorspejdere er også stadigvæk børn der kan have brug for hjælp, kan have lyst til at få læst eventyr eller som skal trøstes, hvis noget er gået galt. Derfor har de stadigvæk brug for ledere i nærheden.

Juniorgrenen opfattes i Det Danske Spejderkorps generelt som den lidt skøre gren, hvor der laves mange mærkelige aktiviteter, og hvor lederne næsten er nødt til at være lidt “underlige”. Juniorgrenen hos Erik Menved Spejderne skal da ikke være nogen undtagelse, og vi lægger ikke skjul på, at vores ture og møder både kan være spøjse og uforudsigelige.

Humor er meget væsentligt i vores arbejde, da vi mener, at det er et vigtigt  grundlag for at formidle mange af de værdier vi i spejderbevægelsen står for. Juniorledere er både store legekammerater, der kan kravle rundt på gulvet og sige som en trold, men vi er også de voksne der skal fortælle, hvornår det er tid for at være alvorlige og høre efter.

Vi kan sidde stille ved et bord og lave spejderarbejde. Vi kan også fare rundt i fuldt firspring og lege, ligesom vi kan råbe og larme udover det niveau arbejdstilsynet normalt vil tillade.
Hvis I skulle gribe os i på et møde at være i gang med højrøstede aktiviteter, bør I således vide, at dette blot er den ene del af vores arbejde. Vi har aktiviteter både for de børn der er “vilde” og for dem der helst sidder stille, og begge slags kan typisk godt lide lidt af den anden.

Hvem er vi?

Erik Menved Spejderne har 20 frivillige, ulønnede ledere. Heraf er de 6 ledere i juniorgrenen:

Jan, juniorleder
Nogen skal jo sørge for, at der er tjek på tingene…
33 år gammel, bor midt i Horsens. Tidligere pædagog, og har i dag en softwarevirksomhed i Kolding. Leder fra 1994.
 
Chris, juniorassistent
Folk skal ikke kunne sige, at vi bare er nogle vrede, gamle mænd
19 år gammel, bor i Torsted. Arbejder hos Edeka. Har været spejder hos Erik Menved Spejderne altid, og har selv overlevet at være juniorspejder. Har tilbragt et års tid på Spejderefterskolen. Leder fra 2004.

Linda, juniorassistent
Hvem skulle ellers sy vores mærker på?
34 år gammel, bor i Tyrsted, og er pædagog på Midtbyskolen. Leder fra 1998.

Allan, juniorassistent
Arbejder på at blive elite-spejder som os andre.
41 år gammel, bor midt i Horsens. Arbejder som produktionschef. Leder siden 2006.

Søren, juniorassistent
Én gang spejder, altid spejder!
31 år gammel, bor midt i Horsens. Arbejder også hos Edeka, og har ligesom Chris været spejder hos Erik Menved Spejderne altid. Har været leder siden engang midt i halvfemserne, men har holdt orlov i et par år indtil 2007.

Simon, juniormedhjælper
Fordi Chris var træt af at være Benjamin. Nu har vi en ny…
16 år gammel. bor i Hatting, og er tropsspejder, når han ikke leger med juniorerne. Har ikke glemt, hvordan det var at være junior, men kan ikke længere klare sig mod 20 juniorer i Bulldog.

Forventninger

Vi stiller krav til børnene om deltagelse i pligter, fx lejropbygning, oprydning og madlavning. Vi stiller også krav om deltagelse i aktiviteter, og vi er ikke bange for at presse børnene lidt, for vi har som regel en udmærket fornemmelse for, hvad de kan og hvor deres grænser går. Vi vil også drage konsekvenser, hvis børnene ikke udfører deres pligter. Vi forventer, at dette bliver bakket op af forældrene.

Det er vigtigt at understrege, at vi hos spejderne ikke er en daginstitution – hvilket nu og da kommer bag på enkelte forældre. Vores arbejdsmetoder er markant anderledes, men har vist sig effektive gennem næsten 100 år.
Vi stiller krav til børnenes selvdisciplin og engagement, og de er selv medansvarlige for at få et udbytte af at være spejdere!

Vi forventer, at I som forældre giver os den fornødne tilbagemelding hvis der er hændelser eller beretninger som giver anledning til forundring eller utilfredshed, så vi har mulighed for at forklare i hvilken sammenhæng det skal ses. Jeres kritik, ros eller ris er en forudsætning for at vi kan vide, hvordan børnene reagerer derhjemme på de oplevelser vi giver dem.

Vi siger ofte, lidt i spøg, at hvis I lover kun at tro på halvdelen I hører om os, så lover vi til gengæld kun at tro på halvdelen, vi hører om jer. Det er naturligvis ikke helt korrekt, for vi vil hellere kontaktes en gang for meget end en gang for lidt, hvis I på noget tidspunkt er forundrede over noget I hører berettet fra et af vores møder eller ture. Misforståelser er den væsentligste kilde til utryghed, og den vil vi gøre hvad vi kan for at undgå.

Til gengæld lover vi, at skabe rammerne for at jeres børn kan få nogle oplevelser udover det sædvanlige, at de kan blive sat i nogle situationer, hvor de skal tænke sig om, og hvor de kan få lejlighed til at overvinde deres egne grænser og noget af deres frygt for det nye og ukendte.
Vi lover også, at jeres børn kommer til at indgå i aktiviteter der er baseret på traditioner, friluftsliv, dansk kultur og respekt; respekt for ild og vand, respekt for det danske flag, respekt for dem der er ældre, respekt for hinanden og for andres meninger.

Vi lover, at give jeres børn mulighed for at udvikle sig til robuste personer, der kan tage ansvar og initiativ, som kan grine af sig selv og hinanden, som tør græde når det er nødvendigt og som kan arbejde sammen med andre om at nå et mål.

Tror du, at det er tomme ord? Spørg blot gruppens ældste spejdere!

Spejdermøder

Vi holder møde hver onsdag fra kl. 18.30 – 20.30 og med mindre andet er nævnt afholdes mødet på Silkeborgvej 37.

Hold øje med vores kalender på www.erikmenved.dk hvor vores program for den kommende tid er omtalt.

I skolernes ferier afholder vi ingen spejdermøder.

Vi forventer at børnene kommer til tiden til møderne, og at de i tilfælde af fravær giver os besked før mødet – enten telefonisk eller via email.
Da vi skal forberede de enkelte møder, herunder eventuelt anskaffe nødvendige materialer, vil vi dog gerne have besked om eventuelt fravær så snart det er muligt.
Børnenes deltagelse på møder og ture hænger nøje sammen med resten af vores arbejde. Deres fravær på møder eller ture kan således være årsag til at de ikke kan få det duelighedstegn der hører til et arbejdsområde. Dette holdes i hævd for at duelighedstegnene ikke mister deres betydning. De skal være et bevis og en belønning for noget man har gennemført.
Patruljerne deltager kontinuerligt i en patruljekonkurrence hvori der indgår flere parametre. Herunder blandt andet om de er korrekt påklædt dvs. har uniform og tørklæde på, om de er mødt til tiden og om de har meldt afbud. Det har derfor betydning for hele patruljen om enkelte patruljemedlemmer glemmer at melde afbud eller kommer for sent.

Traditioner

Spejdermøderne tager udgangspunkt i traditioner indenfor spejderarbejdet. Børnene er inddelt i patruljer, hvis opgave det er selv at tilrettelægge og udføre en del af arbejdet. Dette er en af grundtankerne i spejderarbejdet.
Patruljerne skal melde til ved starten af mødet og melde fra inden afslutning. Efter patruljernes tilmelding hejser vi flag, mens vi synger “Der er ingenting der maner…”. Efter flaghejsning er børnene samlet for at få en række informationer, fx om kommende ture og om det enkelte mødes indhold. Ved mødets afslutning synger vi “Spejderbror”.
Ved til- og framelding, flaghejsning, morgensamling og lignende ceremonier lægger vi vægt på at børnene står ordentligt (vores definition af ordentligt, ikke deres), at de tier stille, at de tager hatten af mens flaget bliver hejst og at de bliver stående til de får besked på andet.
Patruljestanderen, spejdernavne, duelighedstegn og patruljeråb er også en del af vores traditioner.

Patruljer

Patruljerne sammensættes af lederne 1 gang om året efter oprykningen. Patruljen består af 4-6 spejdere jævnt fordelt over de 3 årgange som juniorgrenen dækker.
Sammensætningen af patruljerne giver hvert år anledning til konflikter blandt børnene i de første par uger. Nogle vil være utilfredse med, at de ikke er kommet sammen med deres bedste veninde. Andre vil være utilfredse med, at det ikke var dem der blev patruljeledere.
Sammensætningen af patruljerne følges derfor altid af et løb eller en tur, hvor patruljemedlemmerne kan lære hinanden at kende på godt og ondt, og kan få etableret det hierarki, som enhver gruppe vil have. Dette bearbejdes på efterfølgende spejdermøder, hvor vi gennem lege og sjove konkurrencer udbygger deres forståelse af patruljesamarbejde, dialog og demokrati. Det er ikke altid nemt – men en uundgåelig og lærerig proces de må igennem.

Som patruljeledere udpeges de spejdere, vi vurderer som de bedst egnede til opgaven. Patruljelederne har til opgave at sørge for, at deres patrulje fungerer, og kommer igennem de udfordringer som patruljen stilles over for. Dette omfatter blandt andet at kunne lede arbejdet, løse problemer og sørge for, at der bliver taget beslutninger. I løbet af spejderåret vil patruljelederne også få ansvar for udførelsen af forskellige praktiske opgaver i forbindelse med afholdelse af vores spejderture, ligesom de også deltager i planlægningen af spejdermøder.

Mødernes indhold

Spejdermøderne bruges til forskellige aktiviteter, der alle omhandler emner fra de 10 arbejdsområder, som de skal igennem i deres 3 år som juniorspejdere. Alle områder kan fuldføres med erhvervelsen af et duelighedstegn.
I sommerhalvåret er vi fortrinsvis ude, men i perioden november til februar foregår en del af møderne indendøre.
I perioder afsætter vi en del af spejdermøderne til aktiviteter, som de enkelte patruljer skal lave for hinanden. Dette er for at forberede spejderne på det arbejde de skal lave, når de på et tidspunkt skal op i troppen.

På tur
 
Hvorfor ture?

Når vi tager på hyttetur eller sommerlejr, er det for at give børnene indtryk af, hvad spejderarbejdet kan bruges til. I det daglige spejderarbejde vægter vi patruljearbejdet meget højt og skal dette fungere, er det vigtigt, at børnene har nogle fælles oplevelser, som styrker deres sammenhold. I løbet af spejderåret har vi 4-5 juniorture, 2 gruppeture, en divisionsturnering samt sommerlejren, der er årets begivenhed. Dertil kommer en række andre traditioner, som fx. vores deltagelse i Middelalderfestival, julearrangementer i byen m.m. I alt har vi i gennemsnit et arrangement om måneden.
Vi kræver ikke at alle børn deltager i samtlige af årets arrangementer. Vi er udmærket klar over, at de fleste børn går til mere end een fritidsaktivitet, at der ligeledes er arrangementer i familien der skal passes samt at de også skal have mulighed for at “holde fri” engang imellem sammen med mor og far.

Hvad laver vi?

En almindelig dag på en lejr forløber nogenlunde således: Vi står op kl. 8:00 og spiser morgenmad. Derefter er der morgensamling og flaghejsning kl. 9:00. Formiddagen går med spejderaktiviteter indtil frokost. Frem til kl. 14:00 er der ingen planlagte aktiviteter, mens der igen fra kl. 14:00-16:30 vil være aktiviteter der er planlagt, indtil det er tid for at lave aftensmad og spise omkring kl. 18:30. Vi spiser aldrig til tiden, da madlavning for os er en aktivitet i sig selv, og ofte tager længere tid end planlagt.
Aftenen går med hygge og eventuelt lejrbål hvis vejret tillader det.
Sengetid er omkring kl. 23:00, hvor dagen afsluttes med en eller flere godnathistorier. Ofte om fredagen, specielt når vi er i hytte, bliver det noget senere inden vi kommer i seng. fordi vi lige skal nå nogle lege eller have en rask pudekamp. Dem der gerne vil i seng, har altid mulighed for det.
Kl. 23:00 skal der som regel være ro på lejrpladserne, hvis vi er sammen med andre på teltlejr, så natteravnene ikke holder de andre vågne. Dette er der nu sjældent den store fare for, når de har tilbragt en hel dag i frisk luft.

Undervejs på sommerlejre skal vi ofte på hike (vandretur) eventuelt med overnatning på en lejrplads (bivuak eller shelter). Vi forsøger at gøre turen til mere end blot en gåtur rundt om Bygholm Sø. En hike i juniorgrenen vil derfor typisk være på 20-25 km for en én-dags hike, hvilket børnene klarer uden problemer. Børnene går dog ikke med komplet oppakning, men kan sagtens gå med deres almindelige rygsæk med sovepose og udrustning til en enkelt overnatning.

Spejderne deltager i alle pligter, enten alle i fællesskab eller på skift mellem patruljerne. »Pligter« omfatter ting som madlavning, opvask og oprydning.

Juniorerne er ved at være store nok til selv at styre ting som at sørge for at børste tænder, blive vasket, skifte tøj o.lign. At vi ikke kommanderer dem til at gøre det på bestemte tidspunkter, er ikke udtryk for at vi ikke holder øje med hvorvidt det sker, men om de præcis får skiftet sokker een gang om dagen, er ikke noget vi som spejderledere styrer. Det er nu heller ikke det vigtigste, når vi er på spejdertur.

Af ting som vi ikke gør kan generelt nævnes aktiviteter, som spejderne er angste for. Eksempelvis vil vi naturligvis aldrig tvinge et barn med vandskræk til at bade. Natløb indgår på nogle af vores ture, men niveauet er altid afpasset efter børnene, og det er muligt at melde fra. Ofte er deres nysgerrighed dog større end frygten for at skulle ud i en mørk skov. Dermed dog ikke sagt, at vi ikke forsøger at skubbe børnene til at prøve ting, som de er lidt usikre på. Vi vil således for eksempel forsøge at få dem til at gennemføre et natløb i en mørk skov, også selvom de måske ikke er begejstrede for det. Så længe vi vurderer at det ikke vil give anledning til panisk angst og nederlag, vil vi forsøge at få dem til at overvinde deres frygt og normale grænser.

Det er værd at huske, at man altid kan dobbelt så meget som man selv tror, og fire gange så meget som ens mor tror.

Mad

Udover at kunne have nogle voksne omkring sig som børnene er trygge ved, er noget af det væsentligste for at kunne lide at være med på tur faktisk noget så banalt som maden.
Hvis maden generelt er kedelig eller man ikke kan få nok at spise, holder man op med at kunne lide at være med på tur.
Maden er en væsentlig aktivitet i sig selv når vi er på tur. Børnene deltager altid i madlavningen, nogle gange under megen vejledning, nogle gange uden. At lave mad kan i sig selv være en udfordring for patruljen.
Vi laver både velkendt mad og utraditionel mad. Fælles for begge dele er dog, at der er nok af den, og at det er noget der er en væsentlig sandsynlighed for at børnene kan klare at spise. Om børnene kan lide gulerødder i maden eller løg i sovsen tager vi dog ikke hensyn til, da det sjovt nok altid glider ned alligevel når man har tilbragt en hel dag i frisk luft.
Og lad os med det samme slå helt fast, at der aldrig er nogen der er døde af sult på en spejdertur i juniorgrenen.

Hjemve

Den første aften eller efter et par dage kan det godt være svært at gå i seng uden at sige godnat til mor og far, så spejderne kan blive kede af det og ønske at komme hjem. Nogle gange går det hurtigt over, når de bliver trøstet lidt eller kommer i leg med de andre spejdere. Andre gange kan de virke utrøstelige og ønsker ikke andet end at komme hjem. At overvinde sin hjemve vil for det meste være en god og nødvendig oplevelse for børn, mens det at komme hjem midt under lejren kan være et stort nederlag, som helst bør undgås. Lederne vil i hvert enkelt tilfælde bedømme hvor slem en omgang hjemve der er tale om, og vi vil forsøge at få barnet til at overvinde det, hvilket normalt lykkes. Om nødvendigt vil vi naturligvis tage kontakt til jer med henblik på afhentning af barnet. Vi forventer jeres forståelse uanset om vi vælger at beholde barnet på lejren eller beder jer afhente det.

Våde soveposer

Sengevæderi er et almindeligt problem ved børn i denne alder, og det vil hverken være første eller sidste gang, at vi oplever en våd sovepose, hvis jeres barn i perioder tisser i sengen, så det må ikke være årsag til, at barnet ikke kommer med på lejr. Når vi opdager at det er sket, enten om morgenen eller om natten, vil vi naturligvis få ordnet tingene så diskret som muligt. Sengevæderi giver nu sjældent anledning til drilleri, men der er jo ingen grund til at børnene bliver unødigt flove og kede af det.
Hvis I er bekendt med at jeres barn kan komme til at tisse om natten, vil vi gerne have at I gør os opmærksom på det, så vi har mulighed for at hjælpe barnet. I bedes ligeledes give barnet ekstra undertøj og nattøj med.

Toilet- og badeforhold

Toiletforholdene på en lejrplads består ofte af lokummer med spande der tømmes med jævne mellemrum. Spejderne skal per tradition synes, at den slags er frygteligt ulækkert, men de plejer nu at klare det ganske fint alligevel. Hvis vi overnatter i en bivuak eller shelter på en lejrplads kan toilettet i enkelte tilfælde være en foldespade og et hul i jorden.
Når vi er på hyttetur er toiletforholdene dog oftest som derhjemme.
For at holde fluerne væk fra lejren kommer spejderne i “bad” mindst 1 gang i løbet af turen hvis vi er afsted i mere end 4-5 dage. Hvorledes vil afhænge lidt af vejret, da vi hvis det ellers er varmt, ofte har glimrende bademuligheder ved lejren.

Medicin m.m.

Hvis børnene bruger nogle former for medicin, enten regelmæssigt eller i særlige situationer, hvis de er allergiske over for insektbid, har tendenser til astma og allergi, er særligt følsomme overfor sol eller lignende, vil vi naturligvis helst informeres derom.
Vi vil helst ikke have at børnene har smertestillende medicin (pamol, kodimagnyl m.v.) i deres oppakning, da vi har oplevet enkelte eksempler på at børnene selv tager piller mod en hovedpine der er fremkaldt af ikke at have fået nok at drikke. I modsat fald skal I gøre børnene klart, at de ikke må tage pillerne uden først at spørge nogle af de tilstedeværende voksne.

Generelt kan det siges, at vi gerne vil informeres om alle forhold vedrørende børnene, som vi bør kende for at kunne udføre vores arbejde ordentligt og forsvarligt. Hvis I anser det for væsentligt i forhold til netop jeres barn at vi ved om der er læseproblemer, kontaktproblemer, fobier, problemer fra hjemmet eller institutioner som vi bør kende til, dødsfald osv., så fortæl os om det. Vi er ikke omfattet af tavshedspligt i juridisk forstand, men vi respekterer naturligvis de oplysninger I betror os, og render ikke med sladder.

Diverse

Der er sjældent brug for lommepenge, når vi er afsted på tur. Normalt er det kun på sommerlejre, at der vil være noget at bruge lommepenge til, men selv her er vi nogle gange så langt borte fra civilisationen, at kiosker er en saga blot.
Vi vil gerne appellere til, at børnene ikke har mobiltelefoner med på tur. Dette gælder ligeledes transportable fjernsyn, “bip-spil”, og andet grej som må vurderes som upassende i forhold til traditionelt spejderarbejde. Vi forbeholder os ret til midlertidigt at konfiskere den slags udstyr. Vi kan ikke påtage os ansvaret for eventuelle skader på den slags udstyr.
Vi vil endvidere gøre opmærksom på, at selvom mange børn synes at visse former for udrustning kan være ”sejt”, så er camouflagetøj, skråhuer, “rambo-knive”, springknive m.m. ikke en velset del af lejrudrustningen, da spejderbevægelsens imperialistiske grundlag ligger næsten et århundrede tilbage i tiden.
Da vi i en del tilfælde har oplevet uhæmmet medbringelse af slik, chips og sodavand på ture, vil vi også gerne have, at dette holdes på et absolut minimum. At der skulle være en beskeden pose slik, til almindelig hygge i soveposen, har vi dog intet imod. Og vi bliver selvfølgelig altid glade for en lille kage (og gerne med masser af glasur…)

Hvad nu hvis…?

Det er meget sjældent, at vi er ude for uheld, men når man udforsker verden, og skal lære nyt værktøj at kende, kan man selvfølgelig få lidt skrammer. De mindre ting kan vi i vidt omfang klare med medbragt førstehjælpsudstyr.
Skulle uheldet være ude, har vi altid mulighed for at komme i kontakt med alarmcentral, forældre, læger etc. Der er altid mindst 2 ledere til stede, så 1 leder kan forlade gruppen for at køre på skadestue eller lignende. I tilfælde af besøg på skadestuen, vil vi kontakte jer så snart det er muligt. Vi vil derfor gerne kende til eventuelle arbejds- eller mobiltelefonnumre, hvor vi kan komme i kontakt med jer.
Vi vil gerne have, at lederne er udstyret med en fotokopi af børnenes sygesikringsbevis, da vi ikke elektronisk må registrere deres CPR-nummer.

Yderligere information

Har du spørgsmål, kommentarer, ris, ros og lignende står juniorlederne naturligvis til rådighed. Vi er overvejende venlige mennesker, som står inde for vores handlinger og meninger, og kan derfor også sagtens tåle kritik.

Det Danske Spejderkorps retningslinier er ikke identiske med de enkelte gruppers og grenes retningslinier, arbejde og traditioner.

Hvis du ønsker at vide mere om Det Danske Spejderkorps’ retningslinier for spejderarbejde, patruljearbejde, traditioner, pædagogik m.m. har korpset udgivet meget materiale derom, som du naturligvis er velkommen til at få udleveret.

Juniorleder
Jan H. Andersen
Ny Gothersgade 18
8700 Horsens
Mobil: 2040 8669
E-mail: fox@erikmenved.dk

jan h. andersen/intro forældre/rev6/19-09-2007