Nyt fra mikroerne
Efter en dejlig oprykningstur, hvor vi fik sagt farvel til vores dejlige 1. klasser, som nu er mini’er. Så er det blevet tid til en ny spejdersæson, hvor vi har sagt goddag til en masse dejlige 0. klasser, som er startet til spejder. Så er det tid til at 2. års mikroerne får mulighed for at vise og fortælle, de nye spejder, alle de fantastiske ting der er ved at være spejder, bl.a. Fællesskabet. At være en del af en patrulje, hvor man er uundværlig og hvor ens bidrag betyder noget. Når vi arbejder i patruljer, så er opgaven ikke løst før alle spejdere i patruljen er i mål. Det kan kræve tålmodighed – en gang i mellem 😊
Vores første mærke er knivbeviset. Til mikroerne udleveres knivbeviset med en gul tråd over og den skal blive på. Det betyder at mikroerne ikke må håndtere knive uden en voksen i nærheden. Vi har bl.a. øvet os i at snitte i pinde, så vi ikke rammer andre når vi snitter, men hellere ikke snitter i vores egne ben. Vi har talt om forskellige knive, hvad de forskellige knive kan bruges til og hvordan vi går, står og afleverer dem.
Vi glæder os til en ny sæson med både nye og gamle spejder.
Annette, Anne Marie, Cenia, Helle, Olivia og Signe