Referat – Rådsmøde – 2005-02-27

Formanden for bestyrelsen bød velkommen.

Ad. 1. Valg af dirigent og referent
Som dirigent blev valgt Bent Andersen.
Som referent blev valgt Lene Jørgensen.

Ad. 2. Formandens beretning

Efter valget på grupperådsmødet i februar 2004 kom Erik Menved Spejdernes bestyrelse til at bestå af 14 medlemmer.
 
Formand. Lise Christensen
Kasserer  Svend Skov.
forældre Lene Jørgensen
forældre Rita Honoré
forældre Bente Johansen
leder. Anita Bjerregård
leder Linda Nielsen
leder Jan Andersen
leder Kasper Wohlert
unge Tanja Pedersen
unge Jesper Houkjær
unge Lene Christensen
unge Morten Svane

I dette bestyrelses år har vi afholdt 7 møder, et stormøde og et visionsmøde.
Da bestyrelsen nu er sammensat på anden måde end den vi kendte har vi brugt megen tid på at finde vore ben at stå på. Vi havde nok ikke forestillet os, at det kunne være så vanskeligt at arbejde med kombinationen af bestyrelsen og undergrupperne. Det viste sig dog ikke, at være så nemt. Bestyrelsen syntes ikke de havde overblikket over aktiviteterne og undergruppernes medlemmer har ikke syntes at de havde kontakt til bestyrelsen. Derved har vi mistet lidt af fællesskabet og overblikket. Derfor indkaldte vi til stormøde mellem underudvalg, ledere og bestyrelse. Her gennemgik vi alle undergrupper godt og skidt og fik lavet en plan for, hvordan vi kunne rette op arbejdet.
Vi har forsøgt at organisere os ud af det, ved at bestyrelsen fremover har en repræsentant i alle undergrupper, en som ikke nødvendigvis er tovholder, men bindeled til bestyrelsen. Ligeledes har vi besluttet at afholde et fællesmøde efter grupperådsmødet, hvor alle undergrupper og dets medlemmer er tilstede, således at forventninger, opgaver og andet kan vendes.
Derudover har vi vedtaget at vi afholder et fælles(bestyrelse/leder) visions arrangement i slutningen af året, dette er også et nyt tiltag som vi hilser velkomme, da det skaber en god debat og giver større sammenhæng end tidligere hvor lederne og bestyrelsen arbejdede hver for sig.
Noget af det som har fyldt meget er den manglende kontakt til alle forældrene, vi syntes selv vi har været lidt usynlige og har også en fornemmelse af, at der er mange, der gøre vil gøre mere for gruppen.
Som det vil kunne ses af vore visioner for de kommende år, så vil vi arbejde på at gøre denne del bedre. En af forklaringerne er selvfølgelig at  vi mangler at et sted med opslagstavler, informationer og  en kop kaffe eller lignende.

I 2004 havde vi følgende større arrangementer:
Første spadestik og 80 års fødselsdag.
Dyrskueparkeringen i Juni
Open air i juni.
Oprykningen i august.
Middelalderfestivalen i August

Første spadestik og 80 års fødselsdagen var en dejlig dag. Med den indsats som lederne, forældre og børn gjorde denne dag, fik vi sendt balloner og gode ønsker af sted. Vi havde jo set frem til at nu kom de med grave maskinerne den næste dag, men der var stadig nogle forhindringer før gravemaskinen gik i gang. 
Bestyrelsen har i tæt samarbejde med gruppens ledere løst store som små opgaver i løbet af dette år, ikke mindst løst opgaven med at få vores midlertidige opholds container og skurvogn til at fungere.

Vi har nok også været lidt præget af mathed, men den forsvinder i sammen takt som hytten nu skrider frem. Det var lige det, der skulle til for at få gnisten og gejsten tilbage.

Der skal lyde et stort og hjertevarm tak til alle ledere, forældre, gamle forældre og styrelsesmedlemmer for det store arbejde i yder til støtte for gruppen og derved vores fælles børn.
Vore frivillige ledere har også i år ydet en enorm indsats. Jeg sagde sidste år at de havde haft et vanskeligt år, og det må siges at det jo ikke blev mindre i dette år. Det er imponerende, at I kan holde gejsten. Også hos jer var der lidt træthed at mærke i eftersommeren, men nu kan det tydeligt mærkes at også hos jer stiger energien i takt med hyttens opbygning.
I skal have en stor tak for det I gør for vores børn.

Nu kan vi se frem til at hytten bliver færdig og vores rejse mod et nyt og bedre værested for vores børn og ledere snart slut. Vi ser frem til det endelig resultat og håber at rigtig mange børn og forældre vil være med til at gøre arbejdet færdigt.

Tilslut vil jeg på egne vegne sige Tak for nogle spændende år i bestyrelsen, jeg har været rigtig glad for at være med og i slipper ikke helt for mig, da jeg selvfølgelig gerne stadig vil give en hånd med.
Både ledere, bestyrelse og forældre har været meget hjælpsomme og jeg vil gerne takke for samarbejdet.

På styrelsen vegne
Lise Christensen.

Ad. 3. Beretninger fra grenene

Beretning fra mikrobegrenen:
Mikroberne startede i maj 2004. Vi havde forud for vores start uddelt et stort antal brochurer i byens daginstitutioner, biblioteket og lignende steder. Starten gik også ganske udmærket, og vi havde i løbet af få uger tilslutning fra 6-7 familier som deltog hver anden søndag i vores mikrobemøder. Henover sommerperioden kom nogle til, andre gik fra, så vi efter sommerferien regnede med at have 8-10 familier tilknyttet – et antal som vi anså for meget passende.
Efterhånden som den kolde tid har nærmet sig, er vi dog alligevel langsomt gået ned på kun at have omkring en håndfuld aktive familier, hvilket er for lidt. Skal der være et rimeligt grundlag, hvor det også kan tåles at nogle familier hopper en weekend over, så skal vi helst have det dobbelte deltagerantal. Det kan bestemt ikke udelukkes, at vores ret primitive forhold på området har været én af årsagerne til at vi ikke helt har kunnet fastholde folk, men det bliver selvfølgelig heller ikke lettere af, at det er vinter.
Vi vil i det tidlige forår i år lave en ny og formentlig mere intensiv kampagne med henblik på at skaffe nye deltagere til mikrobegrenen. Helt sikkert har det i hvert fald været, at ideen blev meget positivt modtaget, så vi er ganske fortrøstningsfulde.
På grund af det forholdsvis lave antal deltagere har vi endnu ikke rigtigt fået nogen ”hold-ånd” i mikrobegrenen. Det er vores intention, at grenen med tiden kan overtages mere af forældrene, hvor de tilknyttede ledere mere skal være bindeleddet til resten af gruppen.
Ledermæssigt består vi i mikrobegrenen af Ellen, Anita, Rikke og jeg. Vi har fordelt os således, at vi skiftes parvis til at tage en søndag. Og så har vi da også været så heldige, at mange af de andre ledere i gruppen har syntes, at det var ganske hyggeligt at komme på besøg søndag formiddag – i hvert fald i sommerperioden.

Jan Andersen
Mikrobeleder

Beretning fra mikrogrenen:
Siden sidste rådsmøde har vi haft rigtig meget at se til, først skulle vi jo have overstået vores indianer indtog i Maj måned og så begyndte vi at se frem til årets store tur nemlig Blå Sommer ved Kliplev, der var vi af sted med 9 Mikroer eller var det 8. Det var en rigtig super tur og jeg er sikker på at de forældre som havde Mikroer med sikkert har hørt en masse om turen. Det var nogle trætte børn der blev afhentet. Så har vi også i foråret / efteråret kørt en periode med at vi har udvidet vores mødetid med en halv time. Dette syntes vi har været en stor succes og vi regner med at gøre dette igen, besked følger. Da sommeren så var overstået, fik vi i Mikrogrenen besøg af en ny Mikro og det er Peter Plys, og han er med over alt, han er Mikroernes ven, det vil sige at hvis der er noget man er ked af eller at man bare har lyst til at fortælle noget så lytter Plys altid. Vi har også været på politistationen, i svømmehallen og på vores store tur til Kattegat centret. En lille sjov historie et at på Århus banegård blev Peter Plys antastet for at være en terror trussel. Nogle troede at han var en bombe fordi han sad alene på en bænk. Vi har her i Januar måned taget et nyt mærke som hedder Stjernetegnet, og det afsluttede vi med at besøge Statsskolen og se stjerner igennem en rigtig stor kikkert.

I de næste måneder skal vi til at tage endnu et mærke og det er førstehjælp, og så kan vi jo heldigvis begynde at være mere ude inden længe.

Lige nu er vi 17 Mikroer så det er et pænt antal.

Til sidst vil jeg gerne takke Niels, Trine & Anita for det gode lederskab vi har i mikrogrenen og jeres gode humør, Tak.

Lone Ragn
Mikroleder

Beretning fra minigrenen:
Vi arbejdet en del i temaer, for at kunne give børene mærker til deres uniform, hvilket har stor interesse i mini alderen. De har bla. har været i gang med dolkebeviset, hvor de snittede smørknive og en hel zoologiskhave. De har alle fået dolkebeviset og må derfor have dolken med til møderne. Vi ser gerne, at de der har en dolk, også har den med.
Håndelag er også et nævneværdigt mærke, da det er en række af forskellige opgaver, hvor man primært bruger sine hænder til at fremstille noget. Minerne har bla. lavet frikadeller, toast, brød og fisk over bål, ordnet brænde, lavet fodre automater til fugle, collager af blade og ryddet op i skoven. Nogle ville sikkert tænke, at her høre dukketeater med, men nej det har sit helt eget mærke, endnu en opgave er på vej til den, der føre nål og tråd i jeres hjem.
Når de tager et mærke, skal de minimum have deltaget i 70 % af mødrene, omkring emnet for at modtage et mærke.

Vi har  ca. 21 minier pr. gang, som er delt ud i tre patruljer, hvilket er kommet til at fungere godt, især efter at vi ledere har indførte patrulje konkurrencer, det giver minus point til patruljen, hvis der ikke er meldt afbud til en leder og  hvis der ikke er orden i uniformslommen, såsom noget at skrive med, en lille blok og sangbogen( hvis man ejer den).  Plus kan opnås ved at, fedter for sin leder, eller ved en ekstra god patrulje indsats og præmier varier alt efter lederens opfindsomhed.

Minierne har af turer og aktiviteter i det sidste års tid, været på vandretur i Bjerre, hvor alle deltagerne modtog et vel fortjent 10. kilometreres mærke. Divisionstræf på kulsø, hvor alle deltagere fik et mærke til deres uniform. Jubilæums fest og først spadestik. Blåsommer hvor alle deltagere fik mærket lejrliv, hvilket kun udleveres når man har gennemført en hel sommerlejer i minigrenen.
Opryknings tur, og middelalderfesten deltog minier også i.
Traditionen tro tog vi på Juletur uden spejderarbejde. I 2004  var det bolsje fremstilling og hygge der var i højsæde, mens  forældrene handle ind og lavede mad til vores fælles morgenmad og pakkeleg søndag. Fastelavnsturen 2005 har vi mange med på, hvilket er dejligt, for vi får et meget bedre kendskab til de andre minier, når vi er sammen mere 2 timer ad gangen og børn oplever at de andre er nogle nye og gode kammerater.
Hvis I har lyst til at  læse mere om nogle af vores ture eller se fotos, er det at finde på hjemmesiden.
I den nærmest fremtid vil vi  arbejde med naturen med særlig fokus på ulve og bjørne, et emne vi vil afslutte med en overnatning i et naturreservat, hvor der også vil være mulighed for at få et mærke til uniformen og vi håber selvfølgelig at alle minier vil med. 

På minigrenens vegne

Linda

Beretning fra juniorgrenen:
Vi har i juniorgrenen 20 aktive juniorer, hvilket er omtrent det samme som sidste år. Vi har næsten fuldtalligt fremmøde ved vores spejdermøder, og det er dejligt at se, at selvom vores forhold har været lidt sure de seneste måneder, så har ungerne holdt ved.
Vi har på spejdermøderne fokuseret en del på patruljearbejde. Vi afholder konstant patruljekonkurrencer, og vi er langsomt i gang med at indføre patruljeledermøder, for at juniorerne er bedre forberedt til at skulle op til troppen.
Hvad ture angår har vi måttet sænke vores ambitionsniveau. Hvor vi tidligere år har haft en tur cirka hver måned, har vi med det nuværende hold erfaret, at de ikke er helt så ihærdige tur-deltagere som tidligere årgange. Derfor besluttede vi i efteråret at skære drastisk ned på antallet af spejderture, da det ikke er sjovt for hverken ledere eller spejdere at tage på tur med 7-8 spejdere. De ture der så har været afholdt, har til gengæld haft fin deltagelse af spejdere.
Særligt fremtrædende har Blå Sommer naturligvis været i år, hvor vi havde 16 juniorer med plus et par gæster, blandt andet Callum fra Wales. Blå Sommer har I uden tvivl hørt stort og småt om, så den skal jeg ikke fortælle mere om her, udover at det selvfølgelig var en stor oplevelse for store og små.
På lederfronten har vi skiftet lidt ud. Søren har valgt at holde pause i en periode, og Dorthe har besluttet at stoppe helt. I stedet er Chris startet som juniorleder, nu hvor han er vendt tilbage til gruppen efter et år på spejderefterskole. Tanja og undertegnede er fortsat juniorledere.

Vores fremtidsplaner er ganske enkelt at fortsætte som vi gør. Det er vores indtryk at spejderne synes godt om møderne, så vi har ikke planer om andet end at forsøge at lave så sjovt og varieret et indhold som vi nu kan. Til sommer vil vi forsøge at gentage successen med en cykelsommerlejr, som vi havde for nogle år tilbage. Det ligger endnu ikke helt fast hvilken rute vi vil tage, men vi vil bestemt ikke udelukke, at det kunne gå hen og blive en tur langs Hærvejen. Denne rute giver gode muligheder for afslappet cykling, og har et stort udvalg af overnatningspladser som vi kan bruge undervejs. Det ligger dog til gengæld fast, at sommerlejren bliver afholdt søndag den 19. juni til lørdag den 25. juni.

Jan Andersen
Juniorleder

Beretning fra troppen:
Det sidste år var for troppen et år, hvor der kom 1 ny og en næsten ny leder, så både spejdere og ledere måtte vænne sig til hinanden. Det var nu nok størst arbejde for spejderne, men nu er kanterne slebet af, så vi alle kender hinanden.

Året startede med store projekter som forberedelse til blå sommer. Vi skulle lave hængekøjer, og en model af det hængekøjehus, vi ville bygge på lejren. Vi skulle også have lavet et stort komfur, som vi skulle lave mad på. Der var også flere projekter, men dem taler vi ikke om, det blev jo ikke til noget.

Da vi kom på blå sommer var der jo et væld af oplevelser, som ikke kan beskrives her. Derfor vil jeg blot nævne 2 oplevelser, som jeg mener var meget positive. 

Da vi skulle bygge vores store hængekøjehus, som var en ret stor opgave, gik alle spejderne (n´mod sædvane) til opgaven og arbejdede hårdt og arbejdede sammen om projektet. Da huset var færdig, sad der en flok spejdere og kikkede på huset, og sagde;” det har vi bygget”. De var alle overvældede over, at de havde bygget huset, og så hurtigt. Det var spejderne, der var mest forbavsede over at det var lykkedes. Enkelte af spejderne begyndte endda at bygge noget, uden lederne havde sagt de skulle, men det gik heldigvis hurtigt over igen (lederne var virkelig ved at blive nervøse).

Så første oplevelse på lejren var, at det gik op for spejderne at de godt kan lave noget stort når de tager sig sammen.

Vi skulle i bo på samme plads som en lille flok islændinge, og i starten var der kun skældsord tilovers for de dumme udlændinge. De ville ikke snakke, de holdt sig for sig selv, de var overlegne og så spiste de noget ildelugtende stads, de kaldte for fisk. I løbet af lejren ændrede holdningen sig dog mærkbart, og nogle blev endda så gode venner, at de skulle holde i hånd, samtidig med de skulle sove. Det blev endda så slemt, at da vores venner fra nord skulle sige farvel, blev der spildt flere danske tårer.

Så den anden store oplevelse for spejderne var, at selvom man møder nogle helt fremmede mennesker, med et mærkeligt sprog og mærkelige vaner, så kan man godt blive meget gode venner i løbet af 10 dage.

Året generelt for troppen. Vi har haft en meget stabil flok spejdere på 17, og næsten alle kommer hver gang. Af de spejdere vi fik op efter ferien er kun 1 enkelt stoppet. Det lyder bedre, end at sige, at 33 % af alle de nye er stoppet.

Vi har i løbet af året haft en løbende diskussion om hvorvidt storspejderne skulle være en fritidsklub, eller en spejdergren. Vi har i troppen løst denne uoverensstemmelse, således der nu er enighed om fordelingen mellem spejdertid, og fritidsklubstid. Alt kan jo løses med de fornuftige ledere og forholdsvis fornuftige storspejdere.

Omkring ledersituationen er vi lige nu 3 ledere, men efter ferien er vi desværre kun 2 tilbage, da Kasper har valgt at koncentrere sig om de mindre spejdere. Angående fordeling mellem køn, så er både Michael og jeg jo ret kønne, men ingen af os er særlig feminin, så vi kunne godt tænke os lidt flere kræfter til at hjælpe efter ferien.

Alt i alt har vi en stabil og fornuftigt arbejdende spejdertrop. 

Gruppelederberetning:
I det forløbne år har jeg deltaget i gruppens bestyrelsesmøder, og mange flere byggemøder i WigWam bestyrelsen og derudover har vi holdt en del ledermøder, nemlig 1 møde ca. hver 6. uge. På ledermøderne afklarer vi bl.a., hvem der gør hvad op til store fælles arrangementer.

Min opgave som gruppeleder er at sikre, at lederne har det godt i gruppen og at lederne også deltager på kurser, som korpset afholder, for at sikre, at vi følger med tiden indenfor spejderiet.

I løbet af året har vi desværre været nødt til at sige farvel til Flemming Lau, Dorthe Henriksen og Kathrine Weile som ikke følte de havde den fornødne tid. Men de skal have tak for en stor indsats.

Til gengæld har vi fået Chris Sørensen ind som juniorassistent, Chris er gammel Erik Menved Spejder, så nogle af lederne har kendt ham fra han selv var spejder. Velkommen til Chris.

Vi har fortsat Gitte, mikroleder, på orlov på grund af uddannelse. Søren som er juniorleder har også valgt at tage en pause, men vi håber han vender tilbage inden længe. Og så har Rikke minileder og mikrobeleder valgt at holde op som minileder og udelukkende koncentrere sig om mikroberne. Rikke er i øjeblikket på barselsorlov og desuden er hun flyttet til Them. Vi håber at få lov at beholde Rikke som mikrobeleder længe endnu.

Også Tanja, som er juniorassistent skal på barselsorlov til sommer, så som I ser er der altid brug for ekstra hænder.

Heldigvis er vi mange ledere i Erik Menved, men som jeg har sagt før, så skal vi altid være åbne for nye interesserede ledere. Det er hermed en opfordring til jer om at holde øjne og øren åbne for nye emner. Det er jo ledernes engagement, der bærer det gode spejderarbejde i gruppen. Og det er min opfattelse, at lederne i Erik Menved virker som en homogen gruppe udadtil. Det skyldes i høj grad, at vi er der for hinanden og har det sjovt med hinanden – og det skal have en høj prioritet i mine øjne. For det smitter af på hele gruppen. Vi har også vist, at vi er gode til at tage imod nye ledere.

I maj havde vi 80 års jubilæet, som en arbejdsgruppe bestående af ledere havde planlagt og hvor bestyrelsen endnu en gang tog aktivt del. Tak til jer for et godt arrangement

Årets helt store arrangement for spejdere og ledere har givet vis været Blå Sommer, hvor Erik Menved deltog med ikke færre end 68 spejdere og ledere. Forud for Blå Sommer er der et vældigt job med at forberede og planlægge detaljerne, for at alle kan få så god en lejr som muligt. Planlægningen denne gang krævede dog sit, for det var helt nye tanker, der lå til grund for lejren, og det betød ind i mellem meget stor frustration blandt lederne, bl.a. fordi vi skulle tilmelde aktiviteter og indslag før vi kendte det endelige antal af børn og ledere der deltog. Det tærede virkelig på ressourcer og gejsten blandt lederne. Det endte dog med at lejren blev en succes på alle områder. Selvom vores batterier var ret flade da vi nåede frem til august.

I august havde vi vores oprykningstur – og med et noget begrænset deltagerantal – gik turen til OE-pladsen, hvor vi bl.a. byggede tømmerflåder og hyggede os. Lige efter var der Middelalderfestival, som også kræver en del lederkræfter.

Alle disse krævende aktiviteter gjorde at ingen ledere har haft overskud til at tage af sted på kursus, men det følger vi op på i det kommende år.

En gang om året afholder vi vores egen ledertur, som vi har valgt at kalde Rød Tråd mødet – som går fra fredag aften til lørdag sidst på eftermiddagen. På dette møde får lederne mulighed for at tale alle ting igennem i detaljer og sikre den røde tråd i spejderarbejdet i gruppen. På dette års møde havde vi besøg af en konsulent fra korpset, med hvem vi fik en god dialog. Resultat af mødet var et oplæg til en vision for Erik Menved Spejderne, som vil blive præsenteret for jer lidt senere.

Jeg vil i hvert fald gerne takke lederne for det store engagement og viljen til at få tingene til at glide, som I lægger for dagen og for al den tid I bruger med spejderne på møder og ture og ikke mindst til planlægning. Det er jer der bærer! Tak for det!

Ad. 4. Beretning fra årets store arrangementer

Beretning fra Dyrskue

Vi havde igen i 2004 fået den opgave at kunne tjene penge ved at passe nogle dyrskuevagter under afvikling af det østjyske fællesskue.
Vi havde vagter fredag fra 6.00 til 15.00. Og igen lørdag fra 7.00 til 15.00.
Det lykkedes at få alle vagter besat, men det gav dog lidt problemer. Vi håber på en velvilje fra alle til at tage en vagt næste gang der bliver dyrskue.
Overskuddet i 2004 var på 17626 kr. ca. 5000 mindre end året før. Men det kan skyldes at der var et temmelig dårlig vejr med masser af regn. Så vi skal vist være godt tilfreds med at vi alligevel fik så stort et beløb ind.

Beretning fra oprykning
Oprykningen er jo en af de særlige årlige arrangementer, særlig for spejderne, som jo ser frem til enten at give eller få en ordentlig omgang vand. Den sidste gik jo egentlig lidt lige som alle de andre, masser af koteletter og pølser der skulle grilles, dog har vi de sidste 2 sæsoner ikke haft de bedste forhold p.g.a vores primitive spejdercontainere, for hytte kan man vist ikke kalde det, i hvert tilfælde i forhold til det vi får nu, må man sige, og det glæder vi os meget til. Selvom oprykningen  altid vil foregå ude, bliver det nu lidt nemmere at rykke ind under dårlige vejrforhold. Men kort og godt så fik vi jo igen i år EDEKA  til at levere alle de vare vi havde brug for, selv koteletterne som ved en fejl ikke var marineret, men det klarede vi selv i en håndvending. Det hele bliver bare bestil efter vores gode indkøbsliste, som har gået igen i flere år. Med hjælp fra lidt forældre- jeg siger lidt- for dem kan vi godt brug nogle flere af, så fik vi alle 120 koteletter og og 200 pølser grillet på en mega stor Weber som vi havde lånt Salat bordet havde vi forberedt tidligere på dagen, og man må sige at det gik stærkt, da først der blev sagt vær så god. Ca. 1 time senere var der kun 1 kotelet tilbage, så mon ikke maden var god? Vejret var vi yderst heldige med solen skinnede da vi kom senere blev det lidt gråt og da vi pakkede sammen blev det meget gråt. Vi nåede lige akkurat at sætte os i bilen og køre hjem så silede regnen ned . Mest synd var det for alle spejderne, som jo skulle på deres sædvanlige oprykningstur det høre jo med. De måtte desværre stille telte op i den silende regn, men er man spejder eller ikke spejder. Så kære forældre får I lyst til at give en hånd med til oprykningen næste gang, så hold jer ikke tilbage det er smadder hyggeligt.
Til slut vil jeg lige opfordre jer til at købe lidt mere drikkelse for overskuddet var ikke særligt stort ca. 200 kr. og vi kan jo altid bruge lidt flere penge i kassen. Med disse ord takker jeg af og træder ud af bestyrelse efter 6 gode år. Jeg vil opfordre jer til at tage del i bestyrelses arbejdet, da det er sjovt og spændende at være med, det vil jeres børn også synes om.

Beretning fra middelalderudvalget
I 2004 skulle vi for første gang afholde middelalderfestival med den nye udvalgsstruktur som grundlag for planlægningen og afviklingen. Det var desværre ikke helt klart, hvem der havde ansvar for hvad, så en del af koordineringen af de praktiske opgaver kom lidt sent i gang. I år bliver der lavet ansvarspersoner for hhv. boden, dragter, mad, bemanding og oprydning.
Især bemandingen var lidt for tynd i 2004, hvor vi især den sidste halvdel af lørdagen måtte trække på en masse ekstra indkaldte ledere, for at holde boden kørende. Dette var ikke helt tilfredsstillende.
Selve boden fik vi i 2004 gjort endnu bedre end de foregående år, da en masse mennesker både torsdag og fredag lagde en masse kræfter deri. Dette gav os en stor lyst til, at vi i år får bygget boden endnu bedre, og forhåbentligt får klargjort et fast tag og en fast bagside.
Vi er også blevet opmærksomme på, at vi med et arrangement som middelalderfestivalen jo får hjælp fra en masse nye forældre, som ikke har prøvet det før. Derfor skal vi være bedre forberedt til at sætte de nye forældre ind i hvilke opgaver der skal udføres i boden.
Arrangementet gav i 2004 et overskud på cirka 11.000 kroner.

Jan Andersen

Beretning fra kommunikationsudvalget
Kommunikationsudvalget blev nedsat ved sidste grupperådsmøde. Medlemmerne blev Martin Knudsen (spejder-forælder), samt undertegnede.
Formålet med kommunikationsudvalget er at sætte system i gruppens ansigt udadtil – dvs alt der har med pressekontakt at gøre, udformning af vores blad Kulkassen, trykte materialer, indhold på vores hjemmeside, og i det hele taget at forsøge at gøre opmærksom på os selv så mange steder som muligt.
Aktivitetsmæssigt har vi lavet stort set ingenting, hvilket udelukkende skyldes min egen manglende tid i anden halvdel af 2004, til trods for Martins lyst og vilje til at kaste sig ud i arbejdet. Det mest synlige der er lavet udadtil er vores brochure om mikroberne, som blev bevilget på sidste grupperådsmøde. Og så naturligvis at vi vist alle i fællesskab har fået cementeret, at vi ikke længere hedder Erik Menved Gruppe, men Erik Menved Spejderne. Så langt så godt.
Ambitionen sidste år var at få et kommunikationsudvalg bestående af minimum 3 personer, da vi med vores gruppes ambitioner, faktisk har rigeligt med arbejde der kan og bør udføres. I år vil jeg endda mene, at vi skal bestå af 4 personer, hvoraf de to skal være ledere. En stor del af kommunikationen udadtil skal lyse af spejderværdier og vores egne lederes gejst. Derfor kan vi næppe få det til at fungere, uden flere ledere direkte involveret.
Hvis der er noget år nogensinde i Erik Menved Spejdernes historie hvor vi har noget at fortælle, så bliver det vist år 2005. Med indvielsen af vores hytte, og færdiggørelsen af vores område, står vi med nogle rammer, som de fleste andre spejdere uanset farve vil misunde os dybt. Den situation skal vi sørge for at udnytte til det yderste, så vi kan nå vores ambition om, at vi om nogle år, har fordoblet vores gruppes størrelse.
Jeg håber, at vi ved dette grupperådsmøde kan finde de nødvendige personer til at tage kampen op.

Jan Andersen

Ad. 5. Regnskabet blev gennemgået af Svend Skov, årets resultat blev -10.869,53 kr.
Regnskabet blev godkendt.

Ad. 6. Indkomne forslag – der var ingen indkomne forslag

Ad. 7. Gruppens arbejde det kommende år

Vi vil bestræbe os på:

  • At blive og fast holde 200 spejdere.
  • At få og fastholde ca. 30 ledere.
  • At virke professionelle – med velkomstkuvert osv.
  • At være en gruppe med et godt økonomisk grundlag.
  • At være synlige i lokalsamfundet.
  • At skabe gode faciliteter – også andre end vores hytte.
  • At lave et udvalg, som arbejder med ”evens” – også for handicappede – som en ny indtægtskilde.
  • At vi er spejderne i Horsens
  • Erik Menved, er det man først kommer til at tænke på, når ordet ”spejder” nævnes
  • At alle – store som små er stolte over at være spejder i Erik Menved
  • At vi har en blidere overgang mellem grenene
  • At vi tilbyder en hel spejdertid med sammenhæng
  • At vi tilbyder udfordrende spejderarbejde
  • At vi fastholder spejderideen – børn lærer børn
  • At vi synliggør, at vi vægter udelivet højt
  • At de ældste spejdere oplever en udenlandstur med jævne mellemrum
  • At de yngre spejdere oplever overnatning i fx Givskud

For lederne betyder det:

  • At det skal synliggøres at det er sjovt at være leder i Erik Menved
  • At lederne har et udviklende spejderliv
  • At gruppen altid har plads til en leder mere
  • At lederne deltager i en årlig ledersamtale
  • At lederne altid kikker efter lederaspiranter

Forældrearbejdet:

Det er vores mål i gruppen at blive bedre til at inddrage forældrene i Erik Menved Spejderne
Det vil vi gøre bl.a. ved at:

  • Inddrage forældrene i forbindelse med konkrete opgaver
  • Lave lister over overskuelige opgaver
  • Sætte listerne op et synligt sted i hytten
  • Bruge forældre som hjælpere på spejdermøderne
  • Lave en mail-liste, så info og andet kommer hurtigt rundt 
  • Lave en opslagstavle som kan bruges af alle
  • Fremme brugen af tidens teknologi
  • Udnytte Kulkassen bredere
  • Sørge for en bredt sammensat bestyrelse

I fremtiden vil vi i bestyrelsen arbejde for:

  • At bestyrelsen bliver mere synlig
  • At der på generalforsamlingen fortælles om bestyrelsesarbejdet
  • At lave en drejebog for bestyrelsesarbejdet i Erik Menved
  • At fastholde ideen om drejebøger for de vedtagne aktiviteter
  • At få flere forældre til at deltage i Erik Menved Spejdernes arbejde.

Følgende arrangementer blev vedtaget til gennemførelse i 2005.
Dyrskueparkering.
Open Air
Oprykningen
Middelalderfestival

Ad. 8. Budgettet blev gennemgået af Svend skov og godkendt.

Ad. 9. Valg af formand
Hanne G. Sørensen blev valgt.

Ad. 10 Valg af forældrerepræsentant
Hardy Pedersen blev valgt.

Ad. 11. Valg af gruppens to medlemmer til korpsrådet
Lene Christensen og Ellen Bernt blev valgt.

Ad.12  Valg af  gruppens 5 medlemmer af divisionsrådet
En ny blev valgt Tanja Pedersen, Ellers genvalg

Ad.13. Valg af revisor og suppleant
Viggo og Susanne Enevoldsen blev genvalgt.

Ad. 14. Eventuelt
Lederne takkes af formanden for deres arbejde og udholdenhed og får en lille erkendelighed.
Der mindes endnu engang om, at der mangler folk til undergrupperne og forældrene skal skrive sig på listerne. 

Referent Lene Jørgensen

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar