Referat – Bestyrelsesmøde – 2005-10-25

Til stede var: Svend, Bente, Jan, Linda, Hanne, Anita, Ellen, Hardy og Niels L.

1. Valg af referent
Ellen påtog sit hvervet

2. Godkendelse af referat fra sidste møde
Der var ingen kommentarer til sidste referat, som således blev godkendt.

3. Opfølgning på evalueringsmødet den 3.10.
Da referatet ikke var skrevet og udsendt blev dette punkt udsat til januarmødet.
 
Fremover skal drejebøgerne være opdateret – de ansvarlige herfor er tovholderne i de enkelte udvalg – inden det førstkommende bestyrelsesmøde efter evalueringsmødet i efteråret.

Evalueringsmødet skal afholdes sidst i september efter afviklingen af det sidste arrangement (oprykningen). I den forbindelse skal der udfyldes en årskalender for det kommende års møder og arrangementer.

Listerne til de enkelte arrangementer skal hænges op i god tid, men der skal stadig være nogen til at tage kontakt til folk for at få udfyldt alle vagter.

Hardy foreslog, at vi får lavet en kopi af grillen. Hardy snakker med John om dette.

4. Status over byggeriet WigWam, hvad mangler, hvad skal gøres
Sengene er stadig et åbent spørgsmål. Flere modeller har været på tale, men intet er endnu besluttet

Der var enighed om, at valget af datoen for indvielsen ikke var optimal. Der er mange arrangementer for familierne i december og man kunne frygte, at mange børn ikke kom med til indvielsen. Bestyrelsen foreslår derfor flytning af indvielsen til den 14. januar.

Bente og Hanne ville gerne være med til at arrangere indvielsen fra bestyrelsen. Janni og Anita ville gerne repræsentere lederne.

Jan lovede at uploade www.wigwam.dk hjemmesiden inden søndag.

Den 29. november bliver taget på containerwigwam afmonteret. Nogle af lederne, der er på hvervedag på Søndergade den dag, vil bruge eftermiddagen i Wigwam til oprydning.

Derudover skal rafterne flyttes. Vandrutchebanen skal demonteres. Kampestenene skal vaskes før de kan mures op til bålpladsen. Juniorerne meldte sig til at sørge for dette.

Svend laver en arbejdsoversigt over lørdagenes arbejdsopgaver som hænges på opslagstavlen. Ledere og bestyrelsen opfordres til at udbrede kendskabet til lørdagsarbejdet.

5. EMT’s brug af WigWam – herunder ordensregler
Der var foreløbig kun få punkter på ordensregler, som gælder både EMT og lejere af hytten:
Møblerne fra møderummet må ikke benyttes andre steder, ellers får vi hurtigt slidt gulvet op af dårlige stoleben. Til multirummet har vi gamle møbler nok .

Der skal fejes efter hvert møde. Ellers må ordensreglerne være noget vi arbejder løbende på. I den kommende tid skal der derfor være et fast punkt på ledermøderne:
Ordensregler i WigWam

6. De unges punkt
Hvor er vores unge? Vi skal gøre noget for at få de unge til at deltage i møderne. Ellen tager fat i dem desangående.

7. Eventuelt
Svend modtager ikke genvalg som kasserer. Alle opfordres til at søge efter en ny kasserer, som Svend lovede at lære grundigt op. Arbejdet tager efter sigende ca. 2 timer om ugen. Personen skal være villig til at deltage i bestyrelsesmøderne for at have en finger på pulsen i gruppen.

7. november 2005

Ellen

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar