Nyt fra mikrogrenen november 2003
Så er det Kulkasse tid. Vi har været gennem sansernes verden, hvor vi var på løb hvor der skulle smages, føles og huskes. Vi havde også et hemmeligt møde og hvad gemte der sig så der? Jo, I skulle lære at bruge dolk, så I kunne få et snittebevis og det klarede i jo flot med alle fingrene i behold. Men men husk nu at behandler man ikke dolken rigtigt mister man sit snittebevis.
Naturmærket har vi arbejdet med over en del møder hvor der blev snakket om regnbuen, hvilke farver der var i den og hvordan den opstod. Glas og ting der både kunne og ikke kunne forgå i naturen blev gravet ned. Den største interesse var hvad der var i jeres glas af små kryb – der blev kigget i forstørrelsesglas og bøger med meget stor interesse.
Skovtrolden i vores skov blev 3000 år og det måtte vi jo fejre. Vi måtte først hjælpe ham med at finde sine vanter, og folde krus for troldkællingen havde ikke nok krus. Troldepus var en drillepind, for han fangede jer med to stykker snor så I selv skulle komme fri. Troldene i skoven holdt øje med jer om I nu opførte jer ordentligt. Så der kunne holdes fødselsdagsfest for skovtrolden med kage og troldedrik.
Så har vi været på vores årlige besøg på Politistationen – et meget spændende besøg hvor vi får lov til at se hvordan alarmcentralen fungerer, hvordan der ser ud i detentionen. Politibilerne og udrykningslyden blev også afprøvet.
Den næste måned lyder på bålting, svømmehal og pippi-planlægning som gerne skulle blive til en god tur til hytten Kulla. Så vi håber at alle vores mikroer vil med – nærmere besked om turen kommer senere. Vi mikroledere ser frem til et godt samarbejde med vores nye mikroassistent Flemming (Jonas’ far). Og en stor tak til dig Jan fordi du altid er der når der sker noget i mikrogrenen.
Mikrogrenen ønsker også alle mikroer og deres familier en rigtigt glædelig Jul og et Godt nytår. Vi glæder os til at se jer igen i 2004.
Mange store Mikro hilsner fra Flemming, Peter, Gnist, Puk og Bims
– de helt vildt sejeste Mikroledere !!!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!