Nyt fra minigrenen oktober 2003
Nu er vi kommet godt gang i minigrenen igen efter oprykningen.
Vi er nu 32 spejdere og ledere til vores møder, så det er den store bradepande der skal gang i, når I bager kager til vores møder.
Faktisk har vi i skrivende stund 24 indmeldte minier, 3 der er hos os på prøve og 5 ledere. Vi har vist aldrig været så mange spejdere og ledere før i minigrenen. Men vi har det sjovt.
At vi er blevet så mange, har også betydet, at vi har været nødt til, at lave endnu en patrulje. Før sommer havde vi: Røde ræv, Hvide ørn og Blå fjer. Vores nye patrulje er kommet til at hedde Gul måne. Der er endnu ingen patruljestander til den sidste patrulje, men den skulle gerne komme i løbet af efteråret/vinteren.
Vi har startet det nye spejderår med, at lave bål ved hvert møde. Det hygger spejderne sig rigtig med.
Der er rykket rigtig mange gamle mikroer op, og vi har også fået tilgang udefra, så der er godt gang i, at lære reglerne for at bruge en dolk.
Spejderne må, når de har fået knivbeviset med hjem og syet det på deres uniform, gå med deres egen dolk. Knivbeviset er beviset for, at de er ansvarlige, når de bruger en dolk og, at de er i stand til at bruge deres egen kniv uden permanent voksenopsyn.
Vores gamle minier, der allerede har et knivbevis skal i gang med det næste stykke værktøj som vi må bruge i minigrenen i Erik Menved, nemlig saven.
Lørdag d. 4. oktober er der minidag i Bryrup. En del af minierne har tilmeldt sig denne hyggedag og vi regner med at mindst én har et indlæg i Kulkassen´s novemberudgave, om hvad I oplevede der
Lige nu bruger vi som sagt energi på kniv- og savbeviser, men også på at lære alle de mange nye navne. Det er ret svært med 32 navne, men mon ikke alle snart har fået dem lært ??
D. 9. oktober tager vi på byløb. Vi mødes ved byporten og ser hvad aftenen bringer.
Når vi når på den anden side af efterårsferien, skal vi ud i skoven. Hver patrulje skal finde et sted, hvor der er rigtig godt at hygge sig, klatre i træer, lave sjove påfund, synge ..
Efteråret og vinterens møder er planlagt. Vi skal være ude det meste af tiden, så sørg for at have godt varmt tøj på og husk en lommelygte, det er ved at blive mørkt nede i skoven.
Knus fra alle minilederne
Kasper, Linda, Rikke, Kathrine & Janni
Program:
2. okt. Kniv- og savbeviser – Brænde lerperler
4. okt. Minidag i Bryrup
9. okt. Byløb – Vi mødes ved byporten
16. okt. Efterårsferie
23. okt. “Patruljemøde” – Patruljerne skal finde et sted der kan bruges til sjov, hygge, leg, sang
30. okt. “Halloween” – Græskarlygter – Skræk og uhygge
.
6. nov. Verdenshjørner
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!