Minisommerlejren 2005 – Endelave – Dag 1-5

I år skulle årets sommerlejr i minigrenen vise sig, at være tæt på forældrene og dog alligevel længere væk end man umiddelbart regner med.
Turen gik nemlig til Endelave og der kan man ikke bare lige tage hjem fra.
Lederne skulle derfor pakke grejet ekstra godt, så alt kom med i første omgang og forældrene skulle sørge for, at tage ordentlig afsked med deres børn, da de ikke bare lige kunne smutte forbi på visit.

Dag 1 – Onsdag d. 22. juni:
Vi mødtes i Snaptun og i år mødtes vi en formiddag på en hverdag. Derfor fik vi hilst på rigtig mange bedsteforældre og hold da op hvor er de også søde.
Da færgen var blevet rømmet for diverse kreaturvogne, kunne minierne i gåsegang gå ombord. Vi fandt hurtigt dækket, så vi der kunne stå og vinke til forældre og bedsteforældre. Og hold da op hvor blev der vinket fra kajen, forældrene var vist allerede der, klar over at de ville komme til at savne deres børn rigtig meget.

Da færgen var lagt fra havn og kommet ud i internationalt farvand, gik minierne i den toldfrie kiosk og det kan nok være at der blev købt tyggegummi-cigaretter.

Vel ankommet til Endelave, blev rygsækkene spændt fast på ryggen af spejderne og vi begav os af sted mod Endelavelejren. Vi havde nu ikke gået ret langt, før vi mødte en skøn græsplæne med tusindvis af tusindfryd; her måtte vi spise vores madpakker.
Da madpakkerne var spist, eller den del af madpakkerne som vi allerede hjemmefra havde fortalt mor og far at vi kunne spise, forlangte lederne at resten blev smidt ud. Det var der lidt brok over, men da lederne af bitter erfaring har set børn spise både tre og fire dage gamle madpakker, holdt de på, at Madam Skrald skulle fodres.
Således lettet for forældrene kæmpe madpakker og med fornyet energi, gik turen igen videre med adskillelige kilo oppakning på ryggen.

Da vi kunne se flagstangen på lejrpladsen, kunne vi også se Kasper stå at vinke til os og så kan det nok være, at minierne kunne løbe, trods oppakning.

På lejrpladsen, var Ry-spejderne i gang med at pakke deres grej og 3. Silkeborg hilste pænt på os, da vi skulle dele lejrplads og lokummer med dem de følgende dage.

Ikke så snart var vi ankommet, før end Mikkel opdager at den ene af hans gummistøvler er faldet af tasken. Endnu en god grund til ikke at rende rundt med det halve af oppakningen udenpå taskerne, det er enormt svært at gå med og ikke mindst at holde styr på.

Endelig i gang med at lave lejrplads; og hold da fast hvor minierne sled. Det kan godt være at vi kun var 10 minier af sted, men de sled og slæbte som 20. Dejligt !!!!!
Kamilla og Camilla insisterede på selv at sætte et telt op, dette gik lidt i hårknude, men da der kom styr på stængerne, der var blevet blandet i andre teltposer, gik det ret godt. Andre sled og slæbte med bålpladsen og andre igen var begyndt at grave et kæmpe hul i jorden, som vi skulle bruge til torsdagen aftensmad.
Efter en lang dags slid og masser af stopbold, blev det tid til aftensmad. Denne aften bød på burgere og bananasplit, og lur mig om ikke Janni på resten af turen, måtte gå rundt i en uniform, der var indsmurt i banan……

Dag 2 – Torsdag d. 23. juni:
I dag var det tid at få det sidste af lejren bygget. Det klarede vi hurtigt, så der blev også masser af tid til, at spille rundbold.

Hele formiddagen havde vi haft bål nede i det hul, vi i går gravede, så da frokosten var spist, var det tid at komme aftensmaden derned. Steg, kartofler og majs blev puttet i hullet og derefter dækkede vi det hele igen.

Nu kunne vi drage ind mod Endelave By. Men lederne havde selvfølgelig valgt den nærmeste omvej; langs strande. Det var nu ikke så skidt, for dem der havde øjnene med, fik oplevet krabber, rejer og diverse ådsler. Såsom døde skarv og knoglerne fra et marsvin. Jacob havde rigtig øjnene med, så dem der fulgtes med ham, fik set ekstra meget.

Vel oppe i byen, åbnede lejrbanken og derefter stillede alle børn og voksne mod campingpladsen, hvor lejrens første is blev købt og fortærret.

På turen tilbage til lejrpladsen, kom vi forbi kaninhuset, her kunne vi tælle langt over 20 vilde kaniner i haven. Længere henne af vejen, krydsede vi flyvepladsen, her holdt vi øje med at en af de mange flyvere kom godt fra start og nu kan vi alle prale med, at vi var så tæt på flyveren, at vi nu kender pilotens øjenfarve.

Tilbage på lejrpladsen var aftensmaden færdig, nu måtte vi blot gribe skovlene og grave den op. Hold op hvor vi smovsede, Camilla mente bestemt at dette var en hofret.
Opvasken stak alle børnene af fra, nu skulle vi nemlig endnu engang trave ind imod byen, for nu var det tid til Sct. Hans bål.
Janni blev tilbage på lejrpladsen og klarede opvasken og da vi var næsten fremme ved bålet; kom vores følgevogn. Men hvor cykelrytterne får frisk vand tanket op, blev vi tanket op med is, mums.

I aften blev desserten fortæret i selskab med hele øens indbyggere, der var nemlig snobrød på pladsen ved bålet og spejderne hjalp en af arrangørerne med at snitte alle snobrødspindende.
Efter båltalen, som 3. Silkeborg stod for, var det tid at få fut i bålet. Alle spejderne fra Erik Menved tog plads i første række, men da der kom gang i bålet, måtte de rykke adskillelige meter bagud, for hold op et monsterbål; så stort et bål har minierne vist aldrig selv lavet.
Mikkel der var godt brændt på ørerne af solen, måtte da også dække disse med tørklædet, da varmen fra bålet fik ørerne til at brænde endnu mere.
Godt trætte gik vi tilbage til lejrpladsen, hvor vi holdt et lille lejrbål, for derefter at trisse i seng.

Dag 3 – Fredag d. 24. juni:
I dag gik vi, igen, ind til Endelave By. Vi skulle på sæltur. Selvom vi kun var 13 personer, måtte vi af sted i to omgange.
Imens måtte halvdelen så blive tilbage og bruge nogle af de mange dejlige penge fra lejrbanken.
Vi andre tog af sted fra havnen i motorbåd. Sejlede ud til revet og kiggede efter sæler. Desværre var der ikke så mange p.g.a. at det var højvande, men lidt sæler fik vi da set og skipper var heller ikke bleg for at fortælle et par annekdoter på turen.
Det var nogle meget trætte børn vi havde med ud på vandet, så jeg tror nok der var nogle enkle der fik sig en lille bitte lur derude.

Da begge hold havde været af sted, var det tid til frokost. Den var indkøbt på havnen ved den lille lokale købmand; og den svedige spegepølse var meget svedig, for vejret var rigtig godt.

Nu var det tid at lære noget, i går til Sct. Hans bålet, blev der talt om forskellige urter. I dag tog Erik Menved Spejderne i Endelave lægeurtehave.
Her fik vi en kort introduktion til havens mange forunderlige urter og derefter var der en opgave der skulle løses. Vi skulle bl.a. finde urter med dyrenavne, finde giftige urter og smage på urter der smagte af tandpasta, lakrids og andet godt.
Vi må have set meget tørstige ud, for da turen i haven var slut, blev vi budt på hjemmelavet drue-saftevand.

Til aften stod menuen på laks over bål og endnu engang kunne vi se til, at børnene spiste sig tykke.

I aften er lejren også blevet lidt større i antal, for her til aften ankom søskende og forældre til vores naboer. De skal sove i en kæmpe shelter i nat og forlader os i morgen kl. 9.

Dag 4 – Lørdag d. 25. juni:
Nu har lejren varet i 3 dage og 3 nætter, efter 3 dage på sommerlejr er minier meget meget trætte……Når de er så trætte, så skælder de rigtig meget ud på hinanden og hvis lederne ikke passer på at børnene får sovet lidt mere, så kan de også meget vel få hjemve !!!!! Det kan vi ikke ha`; -børnene må hellere sove lidt længe i dag.
Så alt imens Silkeborg-spejderne pakkede det sidste grej i regnvejr, så sov Erik Menved Spejderne.
Faktisk sov vi så længe, at vi ikke fik sagt farvel….Klokken blev nemlig 10 inden vi havde fået øjne.

Dagen stod i afslapningens tegn og vi startede ud med en lækker omgang brunch og masser af tid til leg og afslapning.

Da vejret nu igen var rigtig godt, blev vi enige om, at tage teltene ned. Nu var vi alene på lejrpladsen og kunne sove i den lille hytte. Og enhver der har været på telttur, ved nok hvor træls det er at skulle slutte turen af med, at hænge telte til tørre.

De andre dage har vi været til flaghejsning sammen med 3. Silkeborg, hvor vi er blevet informeret om alt fra dagens aktiviteter til håndvask på den rette måde. Dette savnede vores fire piger, så de stablede deres egen flaghejsning på benene, med sang, vigtige informationer m.v.

Kristian kedede sig så meget, at han tog benene på nakken, der måtte Mikkel opgive, den kunst kunne han ikke gøre Kristian efter.

Efter middag tog vi til stranden og fiskede efter rejer, små fisk og krabber.
På stranden samlede vi masser af skaller og sten som vi skal bruge i morgen.
Flere af minierne mente at nu, skulle de bade, men nej….reglen i dag var at man ikke måtte gå i vandet til længere end knæet. Dog havde en del af minierne problemer med kroppens anatomi og derfor var langt størstedelen våde til over skulderne.

Tilbage på lejrpladsen var der aftalt vandkamp, det foregik på en pressening og med masser af vandballoner. Bagefter var det alle tiders glidebane.

Sidst på eftermiddagen blev minierne sat til at snitte en pind på ca. 30 cm med en spids i enden, hvad denne pind skulle bruges til, var en hemmelighed, som afsløres senere.

Da det var sidste aften, syntes lederne at det var tid til pizza fra nærmeste pizzaria. Kloge som vi troede at vi var, nøjes vi med at bestille små pizza; der bliver altid levnet så meget og vi er heller ikke så sultne.
Aldrig har vi set SÅ små pizzaer !!!!. Da alle mand havde spist en pizza hver, blev børnene sendt fra bordet og minilederne kiggede på hinanden og brød grinende sammen, da alle tre måtte erkende at de overhovedet ikke var mætte, tværtimod, havde den meget lille pizza vækket en glubende sult !
Kasper startede sin diner transportable op, og serverede resterne af pitabrødet fra frokosten.
Senere på aftenen var der flere børn der fortalte, at de havde været mindst ligeså sultne, men ikke ville sige noget. Det var dog ikke noget problem, da først desserten var fortæret.

Og nu kommer vi til, hvad den føromtalte pind skulle bruges til; nemlig til at holde desserten.
Da lederne nu var mætte, blev børnene bedt om, at finde deres snittede pind frem og stille op på en række. På skift afleverede de pinden og på skift fik de den tilbage, nu forvandlet til en kæmpe ispind. På pindene sad der nemlig nu ½ l. is. Det kan nok være at spejderne var målløse !!
Børnene kæmpede med at få isen spist, men langt størstedelen måtte opgive undervejs. Selv Kristian, der ellers havde erklæret at han VILLE spise det hele, så han kunne prale med det derhjemme.
Da de mange halve liter is var spist eller kastet på bålet, hyggede vi os med lejrbål.

Da mørket faldt på, fik spejderne lov at sove under åben himmel, ligesom flere af dem havde gjort på bjørneturen. Det ville alle gerne.
Alle mand var trætte, så der blev hurtigt ro efter Linda havde sendt en varm ildkugle igennem kroppen på børnene, så alle kunne holde varmen i natten.

Dag 5 – Søndag d. 26. juni:
Søndag morgen blev spejderne vækket af solens stråler.
Efter den sidste nedpakning gik vi i gang med at lave alle tiders flotte stenfigurer. Linda havde taget sekundlim med, til at lime sten og skaller sammen med.
Der var flere der havde problemer med at få stenene til at sidde sammen.
Til gengæld var det tilsyneladende ret nemt, at få rulleøjne til, at hæfte på spejder- og lederfingre, så der var flere der måtte en tur under vandhanen, hvis ikke de skulle have et øje på hver finger, når de forlod Endelave senere i dag.

Efter en god solid frokost, blev oppakningen kastet på ryggen af spejderne og så gik vandreturen ellers ind til Endelave By og færgehavnen.

Selvom vi lugtede af ægte ø-lejr, kunne vi godt få lov at komme med færgen hjem og det var nogle meget trætte børn, der fandt sidde- og liggepladser rundt omkring på færgen.

På havnen i Snaptun ventede forældrene spændte på færgens ankomst og der blev kysset og krammet på alle spejderne, efterhånden som de gik af borde.
Vi sluttede af med at ønske hinanden en rigtig god sommer og sige tak for denne gang, smat at kåre årets Fedtmule, der naturligvis blev Camilla Brandt, den lille fedtemås.

Efterskrift:
Tak for en rigtig god sommerlejr, I har været nogle helt fantastiske spejdere at have med på tur. Vi har ingen brok hørt, og alle har været gode til at give en hånd med på miniernes ”arbejdslejr”

Hjemve ??, hvad er det ?. Det var der nogle af jer der oplevede i mild grad, men I var alle klar over, at I ikke kunne komme hjem. Det tog I i stiv arm; -Godt gået.

I har slidt og slæbt og fået ros af ledere fra andre spejdergrupper, der var imponeret over hvor gode I var til at hjælpe.
I har gået 10 km, hver dag og I har flækket både muggerten og øksen.

På turen fra lejren, til færgen lignede I en flok gøglere på vej til markedspladsen, fordi det halve af bagagen ikke kunne stoppes ned i taskerne igen. –Men I kan jo ikke gøre for, at mor har pakket så meget.
Det ved I næste gang og det er jo jer selv der skal bære alle de mange ekstra kilo, som mor putter i tasken.

God sommer, til spejderne og deres familie.

Lederne i minigrenen