Juniortur – lidt for ‘street’

Mange spejderhytter er placeret et godt stykke ude på landet – det er jo der vi har det bedst. Temnæs hytten slår dog alle rekorder, da den er placeret helt derude, hvor verden er forlænget med mågeklatter.
Med megen møje og besvær fandt både juniorledere og forældre op til hytten. Temnæs hytten er ikke særligt stor, så til alt held skulle vi heller ikke have mere end 15 juniorer med denne gang. Fredag aften gik med lidt renden rundt udenfor, brændesavning, kortspil, Allans tryllekunster og street-tricks, kakao og boller (som godt nok var blevet lidt fladmaste) og lidt slåssen i sovesalen.
Vi skulle også have set en film om Baden Powell, men videomaskinen var i udu, så det måtte vente til lørdag.
Vi blev belært om af Peter, Simon, Daniel og Jesper hvad der var street og hvad der ikke var. Da juniorledere også kan diverse håndtegn, tror vi nok, at vi også er temmelig street.
Der var dog almindelig fredagstræthed efter en lang skoleuge, så ved midnat var der helt stille på første sal. Også selvom det ikke er særligt street at gå tidligt i seng.

Juniorledere er ikke til at drive i seng. Så snart de øjner en chance for det, bliver der trukket et natløb frem. Og denne gang skulle ikke være nogen undtagelse. Så mens juniorerne intetanende havde slået kroppen på stand-by og sat stemmebåndene til genopladning, var juniorlederne i gang med at lave løb. Det var et lille gådeløb, hvor juniorerne skulle løse 6 forskellige gåder placeret rundt omkring i skoven. Når de havde løsningen på hver gåde, skulle de fortælle lederne svaret over deres walkie-talkie, inden de fortsatte til næste gåde. Juniorer er lidt trætte når de bliver vækket klokken 3, men alle mand kom afsted. Et par timer senere lå de sødeligt i deres soveposer igen.

Vi sov lidt længere end normalt lørdag morgen. Ungerne var dog ikke mere trætte end at der klokken halv ni var gang i hytten igen. Igen skulle der saves brænde, og så skulle der skovles noget morgenmad ind.
Efter morgenmaden var det tid for dagens aktiviteter. Niels – der er lokal verdensmester i kulsø-pionering i Hylke og omegn – instruerede i hvordan man byggede små bænke. Og så var det ellers om at gå igang. Der blev savet, kløvet, snittet og banket – og vupti – så stod der nogle fine bænke klar. Ja, okay – vupti er måske så meget sagt – men sidst på eftermiddagen var de i hvert fald færdige.
I mellemtiden blev der også gravet en umo. Til dem der ikke ved hvad en umo er, så kan det fortælles, at det er et stort hul i jorden som man forer med sten, hvorefter der tændes et stort bål nede i hullet. Når bålet har brændt godt og længe, er stenene blevet meget varme. Herefter pakker man kød ind i stanniol, lægger det ned i hullet, og dækket hullet med varme sten og jord. Efter et par timer eller tre har man det mest fantastiske møre kød.
Nå – men der skulle jo også laves en bivuak. Den 1. april er vi jo langt nok henne på året til at vi kan sove udenfor under en presenning. Så juniorerne slæbte og byggede, skrabte indtil flere kubikmeter blade sammen så de kunne ligge blødt, og var i øvrigt meget utilfredse med, at skulle sove udenfor. Og rigtigt fin blev den.

Bålkartofler skulle der også være til vores mad. De kunne dog ikke være i umoen, men blev i stedet smidt ind i ildstedet i hytten. Da Jan havde fået drejet en spandfuld bearnaisesovs var det tid for aftensmad.

Efter aftensmaden var det Daniel, Julie og Gustav der vandt opvasken. Hvis du ikke synes du har læst noget om opvask tidligere i denne fortælling, så er det helt rigtigt. For de vandt faktisk HELE opvasken. Sådan kan man jo engang imellem være heldig.
Linda og Jan havde været på køretur i Søhøjlandet, og havde ved vores kære tropsleder lånt en videomaskine. Så endelig kunne vi komme til at se filmen om Baden Powell. Der blev lavet biograf i stuen, og så var det ellers om at tie stille og følge med i en times beretning (i sort-hvid) om hvordan spejderbevægelsen var blevet til.
Bagefter, da alle var blevet skrækkeligt kloge om slaget ved Mafeking, Lord Baden-Powell, 1. og 2. verdenskrig og en masse andet, skulle vi have en smule slik. Derefter var der almindelig hygge og tid for at gå i seng.

Søndag var det stå-op-tid klokken 7.30. Der skulle igen skovles morgenmad ind, og derefter ryddes op i hytten og udenfor. Julie, Daniel og Vazgen vandt toiletrengøringen (den mest frygtede aktivitet på enhver juniortur).

Til alt held fandt alle forældre derud igen – eller også har de bare kørt i ring på markvejene hele weekenden. I hvert fald blev alle unger hentet igen klokken 11.

Vi håber at I havde en god tur, og at I stadigvæk er spejdere på onsdag.

Kærlig spejderhilsen
Linda, Niels, Allan, Chris og Jan