Luksus-spejdere og vi andre

Det var en mørk og stormfuld aften. Nej, stormfuld var den egentlig ikke endnu, men i hvert fald mørk. På Kattesund samledes 15 juniorer, der var klar til at drage ud på en farefuld færd gennem Horsens, med kurs mod Naturcenter Skovgård i Egebjerg, som ligger 6 kilometer borte. Hvad de ikke vidste var, at turen ikke gik den lige vej, men ville sno sig gennem småbyer, og bringe dem over vand og gennem mørke skove. Kort efter afgang fik de dog at vide, at de skulle starte denne nat med at gå 11 kilometer – mest i bulderragende mørke. Det troede de ikke rigtigt på, men da vi fortalte, at de ville få deres 10-kilometers mærke blev de overbeviste om, at det nok passede. At de så faktisk skulle gå 13 kilometer er en helt anden sag, men lad være med at fortælle dem dét lige med det samme.
Vejrguderne var heldigvis med os. Eller – det var de, indtil vi nåede udenfor byen. Så havde de åbenbart andre gøremål, for bedst som vi snakkede om tordenvejret, som vi kunne se i horisonten, trak uvejret ind over os.
Nu var juniorspejderne blevet bedt om at pakke let. Og det må man sige at de havde gjort. Faktisk så let, at flere af dem hverken havde regntøj eller skiftetøj med. Ja, de havde ikke engang pakket deres soveposer ind vandtæt. Hvad kan man så lære af det? Jo, når man lægger ruter for natlige vandringer, så skal der bestemt være flere viadukter. Vi fandt kun 1, hvor vi tog ophold en halv times tid. Her spiste vi kiks, mens vi ventede på at regnen skulle høre op, og for at holde modet oppe, sang vi spejdersange, så det halve Serridslev ikke kunne være i tvivl om, at Erik Menved Spejderne var på vej.
Vi kom dog frem til vores mål, og det blev tørvejr kort efter. Vi kunne så få sat gang i et ordentligt bål, og få bygget en bivuak, da shelteren i Egebjerg ikke er stor nok til os alle.
Fordelingen af hvem der skulle sove i shelter og i bivuak måtte overlades til tilfældigheder. Alle ville gerne sove i shelter. Jan udformede en lille lodtrækning, så fordelingen blev helt retfærdig. Da udfaldet stod klart, mente de piger der skulle sove i shelter at det var synd for de drenge der havde ”vundet” bivuakken. Det blev således til, at alle drengene sov i shelter og pigerne i bivuak. Da vi så skulle i seng kort derefter blev pigerne straks enige om, at det simpelthen var for vådt at sove i bivuak, og at de hellere måtte lægge sig ned i laden (hvor der er elektrisk lys, toiletter, tørreskab og i øvrigt tørt og lunt). Ja, det er tydeligt, hvem der er de mest snu luksus-spejdere. Faktisk benyttede pigerne lejligheden til at selv deres hovedpuder lige måtte en tur i tørreskabet, så de var dejligt lune. Puderne måtte dog snart vige pladsen for 15 par meget vådere og ildelugtende sko.
Der faldt først ro over soveposerne omkring halv fem. Derfor blev klokken da også næsten 10 inden vi kom ud af soveposerne igen. På grund af det sene tidspunkt måtte vi have brunch. Det blev dog ikke den klassiske med æg og bacon. Vi måtte nøjes med toasts over bål, men det så nu også ud til at virke. Da vi havde fået spist måtte vi slide lidt på Skovgårdens legeplads, indtil det var tid for afhentning. De så nu også lidt trætte ud, så der blev sikkert tid til en lur, da de kom hjem.

Med finurlig juniorhilsen
Juniorlederne