Små og store fisk
Lørdag den 18. april var der – næsten traditionen tro – budt på fisketur for juniorspejderne. Ligesom sidst tog vi til Lundum Lystfiskersø med et dusin unger og næsten lige så mange fiskestænger. Det var jo et mageløst vejr, og tilsyneladende ville fiskene gerne have lidt mere sol denne dag, for inden de hårdtarbejdende juniorledere havde fået gjort alle stænger klar, var de første to store fisk landet.
I modsætning til sidste år, hvor det kun blev til en enkelt sølle fisk, så blev det denne gang til 10 stykker. Mens ungerne fangede fisk sørgede juniorlederne for at vikle sammenfiltret snøre ud, og sørgede for at undgå håndgemæng med de inkarnerede lystfiskere, som ikke mente at man måtte fiske på langs af søen (og dermed på tværs af deres snører).
Så mon ikke den stod på sushi til aftensmad lørdag aften?
Velbekomme!
Vi håber at I hyggede jer. Det gjorde vi!
Med venlig hilsen
De søde juniorledere
Lenka, 2 x Simon, Malte
&
Jan
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!