Livstegn fra Skotland

Hermed endnu en lille hilsen fra spejderne i Skotland.

Vi har det rigtigt godt, alle er glade og vejret er perfekt. Sagt med andre ord, så kunne det faktisk ikke være meget bedre.

Jeg beklager, at jeg ikke har kunnet skrive mere på hjemmesiden, men da vi befinder os lidt længere væk end “the middle of nowhere” er min internetforbindelse cirka på højde med et røgsignal.

Vejret har efter skotsk standard været rigtigt godt. Lørdag på vores tur til Edingburg havde vi høj solskin det meste af tiden, mens vi søndag havde en del mindre byger. De øvrige dage har det været lettere overskyet med spredt solskin, så det har været varmt nok til at lave noget, men ikke så varmt at man dør fuldstændigt. Vi har været forskånet for både myg og uheld, og mængden af hjemve har været på et absolut minimum. Nu nærmer lejren sig efterhånden sin ende, og selvom alle har det godt og hygger sig, så er trætheden også ved at melde sig, så vi da også glæder os til at komme hjem igen. En sofa og et rundstykke med ost ville bestemt gøre underværker.

Forholdet mellem de skotske og danske spejdere er efterhånden blevet vældigt godt. Det tager lidt tid at lære hinanden at kende og finde ud af, hvordan det hele fungerer. For selvom vi ikke er så forskellige endda, så er der alligevel mange forskelle i måden ting gøres på. Det har vi snakket lidt med vores spejdere om undervejs, så de forstår forskellene og ikke går og bliver sure over eller kede af disse forskelle. Små forskelle som at skotterne ikke bruger salt i maden, hvor vi gerne hælder hele krukken i. Eller at aftensmaden ikke er hovedmåltidet, men at man i stedet spiser 10-12 gange i løbet af dagen, og eventuelt lidt ind imellem også 🙂

Når vi er i et land som ligger så tæt på spejderbevægelsens oprindelsesland, så foregår spejderarbejdet naturligvis også i en form der ligger temmeligt tæt på Baden Powells oprindelige ide. Formen er en anelse mere formel og militaristisk. Ved den første morgeninspektion lignede vores spejdere omtrent nogle der lige var faldet ned fra månen, da der skulle tjekkes hænder og uniformer, og køkkengrejet gennemgåes for om opvasken blev foretaget korrekt. Ved anden inspektion havde de dog fundet takten, og var fuldt på højde med deres skotske kammerater.

Vi laver forskelligt spejderarbejde i vores respektive lande. Vores spejdere er ganske gode til blandt andet pionerarbejde (det at bygge ting i rafter) og til at lave bål, uden at det dog er noget de får medaljer for. Skotterne derimod er jo de rene bjerggeder, når det handler om at traske rundt i deres bakkede land. Det fik vi syn for mandag, hvor mange nok nåede det højeste udsigtspunkt de endnu har stået på i deres liv. En relativt skrå bakkeside, som der nærmest skulle kravles op ad (uden fare for liv og lemmer naturligvis) bragte dem op i 450 meters højde, med en fantastisk udsigt hele horisonten rundt, kun begrænset af jordens krumning. Alle mand klarede det, og jeg tror det var lidt af en oplevelse for dem.

Tirdag tilbragte vi først i en golf- og ferieby der hedder St. Andrews ved kysten. Her skulle spejderne først på et anderledes byløb hvorefter der var fri leg ved den meget brede strand. Sidst på eftermiddagen skulle vi være i et picnic-område, hvor der var legepladser og hvor aftensmaden bestående af burgere skulle tilberedes på grill.

I skrivende stand har spejderne netop færdiggjort deres frokost over bål og fortsætter med at bygge bivuaker i skoven. Det er dog frivilligt, om de vil sove i dem om natten, men nogle af dem vil sikkert gerne slippe for lugten af sure tæer i teltene – som de uden tvivl også selv bidrager til.

I morgen skal vi til Dundee, hvor det både er store badedag og sidste mulighed for at gå på shopping og brænde lommepenge af i bundter.

Jeg kan desværre ikke sende billeder herfra, da min båndbredde ganske enkelt er for dårlig. Lad mig i stedet beskrive scenariet: 30 danske juniorspejdere i blå uniform og 25 skotske spejdere i grøn uniform. Tilsæt 2 spande jord og et halvt pund smør, for at gøre det hele lidt fedtet. Bagved står deres 15 spejderledere og ser ud på omtrent samme måde, blot med lidt flere skægstubbe. Rør rundt med en gammel rafte, be’ dem om at se lidt trætte ud og sig så “cheese” når billedet bliver taget. Det er sådan billedet ville have set ud.

Jeg tror ikke jeg får skrevet mere fra lejren, da jeg ikke engang ved, om jeg kan få dette sendt. Om lidt bevæger jeg mig til en bakketop for at forsøge at fange et signal fra den nærmeste civilisation. Ellers ses vi i Billund på fredag med en flok spejdere som sikkert trænger til lidt søvn, men som uden tvivl har fået en masse oplevelser i ugens løb.

Kærlig hilsen
Jan & alle de andre spejdere