Spejdernes lejr 2012 – herlig uge – skønne børn og gode lederkollegaer

Tusind tusind tak for en dejlig spejderlejr 2012

Jeg håber, at alle store som små har fået en kæmpe oplevelse ud af årets sommerlejr. Jeg har i hvert fald haft den bedste oplevelse længe med både børn og unge og de lidt ældre (ledere) herligt – det er spejdersjælen der bliver pudset af.

Skønne børn og unge mennesker og dejligt lederteam. Jeg ved jeg trak store veksler på mange af jer, men I bød ind og vi lykkedes som spejdergruppe. Det var rigtig rart at fornemme det enorme fællesskab som uvilkårligt vil blive bygget op under sådan en lejr! Det er spejder under huden! Hvor var det dejligt at opleve storspejderne gribe udfordringen under kvartersdagen og føre boogie woogien an. Hvor var det godt at se de store hjælpe de små, at se diverse uoverensstemmelser blive løst på en ordentlig måde. Hvor var det rart at opleve seniorernes entusiasme og vellvillige indstilling til sure jobs, I gjorde alle en forskel!

Jeg er sikker på, at de udfordringer vi alle er blevet udsat for på denne sommerlejr har løftet os som medspillere i samspillet med andre mennesker. Det er stort, og det er der vi skal hen. Vi skal gribe udfordringen og se, at når vi er flere der løfter, så kan vi lykkes med rigtig meget. Husk hvis du har haft en god oplevelse, så fortæl det til andre§

Det har været en dejlig sommerlejr – dejligt sommervejr og god stemnig. Tak for det til alle Erik Menved spejdere – tusind tak for forældreopbakningen med hensyn til læsning og losning af vores kæmpestore lastbil – I gjorde bestemt en forskel.

Ellen

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar