Sidste hilsen fra Thurø

Endnu to dage er gået forrygende hurtigt her på Thurø. Onsdag var dagen, hvor mikroer og nogle af minierne skulle hjem, og også dagen, hvor vi gerne modtog forældre på besøg om aftenen. Det var også Antons 11 års fødselsdag, hvilket blev fejret med masser af kagemand til alle spejdere og forældre efter aftensmaden.

En spejderlejr kan beskrives med de mange faste daglige gøremål og ritualer, hvad vi spiser, hvem der lavede hvad og ikke mindst hvordan vejret er. Ingen af delene er dog på nogen måde retfærdigt beskrivende for hvad der gør en spejderlejr til en god spejderlejr. Det gør derimod alle de små sjove og skæve øjeblikke indimellem.

Som da en flok minispejdere fik buksevand for at sidde i lederstolene, eller som da spejderne havde brydekonkurrence så højlydt, at vores FDF-naboer var mindre tilfredse. Og som da vi bandt Sune til flagstangen og gav ham buksevand – egentlig mest bare fordi vi kan, og det kniber det så endda med. Og som da tropsspejderne planlagde at smide Mads i vandet, fordi han havde været medvirkende til at kæntre deres båd med vilje dagen før. Det lykkedes dem også at få smidt Mads i vandet – hele to gange endda.

Det hjælper da også på det, at vi er gode til at finde på udfordringer, og har masser af spejdere, der ikke er bange for at være med på den værste. For eksempel da Andreas ville slippe for opvasken ved at spise resten af tomaterne fra aftensmaden. Det bør her nævnes i parentes, at der var 2,5 kilo til overs. Andreas gennemførte udfordringen, men måtte dog en tur i hegnet bagefter. Han kommer sikkert også til at skulle tisse en del i nat…
Knap så slemt for blæren bliver det, at HC valgte at spise resten af de syltede agurker. Altså inklusive den lage de ligger i i glasset. Den er os bekendt ikke kommet den anden vej endnu. For begges vedkommende var det lige efter at de hver havde indtaget vores aftenmåltid bestående af 3-4 hjemmelavede burgere fra grillen på bålet. Vi håber, at dette måske kan holde den værste sult væk indtil efter 23.
Udfordringerne kan bestemt også være af mere klassisk fysisk karakter, som at kløve meget hårdt træ, hvilket spejderne har brugt en del kræfter på denne aften. Hvilket i øvrigt er den første aften, hvor man overhovedet kan komme til huggeblokken for juniorer, der er i færd med at kløve træ på samlebånd. Og det er da også helt okay at blive lækkersulten på en spejderlejr, hvis man så også er villig til at gå langt efter det. En stor flok tropsspejdere og juniorspejdere tog derfor på gåtur til campingpladsen på den anden side af bugten, og de ældre spejdere, ja de ville gerne have kage. Så kunne de jo passende hjælpe Mads med indkøbene og bagefter gå tilbage til lejren fra Svendborg.

Onsdagen bestod også af tvangsbad – det vil sige inklusive sæbe. Det er heldigvis ikke så slemt, når vi har haft nogle dejlige solskinsdage, og masser af badevand der kan gøre selv de mest trælse dagligdags gøremål sjove. Benjamin mente dog ikke, som det i øvrigt gælder for mange af spejderne, at man behøver tage rene bukser på efter badning – sokker og underbukser måtte være rigeligt at skifte. Det ændrede sig dog, da han lidt efter tabte opvaskebaljen med brugt skyllevand – ned over sig selv.

Vandaktiviteter har vi selvfølgelig haft mange af. Der er blevet sejlet, kæntret, sprunget og svømmet, så alle mand sandsynligvis har rynket hud et stykke ind i august. Det er hævet over enhver tvivl, at vi kommer tilbage med nogle spejdere, der ved en hel del mere om sejlads end de gjorde for en uge siden. Og selv når det er vindstille som i dag, hvor man kan ligge og drive i joller og robåde, så kan der også laves sjov på vandet. Visse steder i bugten består vandet af cirka 50 procent vandmænd. Der var da også stor begejstring at spore i en stemme der genlød hen over vandet: “Årh hvad – vi må gerne lege vandmandkrig!”, og der adskillige steder udspandt sig mindre søslag udkæmpet med flyvende vandmænd.

Alt i alt har Erik Menved Spejderne nok efterladt det indtryk, som vi plejer, når vi er på lejr blandt andre spejdere: At vi er noget nær hyperaktive, meget højlydte og lidt nogle rodehoveder der står tidligt op og går i seng 3-4 timer senere end alle andre. Vi har også opgivet enhver forhåbning om at blive ønskenaboer for andre spejdergrupper, der går i seng inden solen går ned eller holder andagt et par timer hver aften. Det lever vi med, når vi også ved, at vi er berygtede for, at have det urimeligt sjovt og aldrig er bange for at få vabler, blive våde eller tage fat, når skal tages fat. Det er nok også netop derfor, at vi altid er den absolut største spejdergruppe uanset hvor vi kommer. Fordi vi elsker det og ikke er bange for at vise det!

Kærlige spejderhilsener fra
Jan & alle de andre Erik Menved Spejdere