Beretning fra vores sejlads til Sølandslejr
Dag 1 Tropspejderne afgik Horsens kl 08.00 i flot vejr og stødte til Klitta i Snaptun, her påmønstrede alle der ikke skulle tage 100mil mærket. Spejderskibet Klitta og sejladsen fortsatte mod Middelfart. Dagens udfordring var at reducere sejl i søen, særligt silden havde problemer da besætningen ikke havde sørget for at spise, kræfterne var små men det til trods kom alle vel til Middelfart ud på eftermiddagen.
Dag 2 Under afsejling overmandede en vindbyge Sildens motor så hun ramte en bøje, desværre blev roret beskadiget, takket være besætningens dygtige håndtering blev en potentiel træls situation ikke på noget tidspunkt farlig. Som leder kunne vi med stolthed se, at besætningen tog gode beslutninger og håndterede båden indtil de kunne blive slæbt ind i havn. Besætningen blev overført til andre skibe og sejladsen fortsatte til iskiosken ved Alrø værft for at slutte i Assens, en lang dag i frisk vind.
Dag 3 Sejladsen fra Assens til Dyreborg forløb udramatisk. Alle sejlede flot og deres evner blev positivt bemærket. Fra Klitta kom vi et “nødstedt” spejderskib fra Aalborg til undsætning, de var voldsomt svækket af tømmermænd, og provianten bestod af pasta som ikke kunne tilberedes da de ikke havde et fungerende trangia. Det bragte jubel at de kunne spise kolde rester af vores Jambalaya fra aftenen før.
Dag 4 Fra Dyreborg til Svendbord kom vores spejdere igen på prøve, der blev sejlet uofficielt ræs i Svendborgssund og før de vidste af det stod Chap på grund, efter en hjælpende line fra lederskibet for Første Mols blev de trukket fri og kunne sejle videre til Svendborg.
Dag 5 Bød på en “Armada” sejlads til Thurøbund spejdercenter, Lejren var gjort klar af seniorspejderne.