Fastelavnstur 2004, set fra minihøjde

Af Julie Dahlhus og Amalie Andersen, minierne.

Da vi kom til lejren, tjekkede lederne vores tasker for slik. Og Julie siger ”de fandt kun min chipspose og en lille smule af mit slik, det der lå øverst fandt de ikke tii hii”
Vi lå i samme kahyt og vi byttede også køjer undervejs på turen.
Så var det tid til frokost, det var en rigtig god frokost. Både Amalie og Julie siger ”fiskefilletterne var rigtig gode”.
Om eftermiddagen var vi på stjerneløb, vi fiskede efter papirsfisk og kastede efter gryder. Vi kunne godt gætte de fleste fisk. Vores patrulje på løbet hed rødspætterne.
Efter løbet var det tid til aftensmaden, efter aftensmaden havde vi fest. Først lavede storspejderne et show, det var rigtig sjovt.
Vi delte alt slikket og gik i vores kahyt, hvor vi spiste alt hvad vi kunne. Pludselig dukkede alt det slik op som lederne ikke havde fundet og der var vist nogle ledere der blev overrasket over, hvor meget de IKKE havde fundet. ”Jeg havde rigtig meget slik gemt i strømper og tasker, og det var min mor der havde hjulpet mig med at gemme det” siger Julie.
Festen sluttede og vi skulle i seng.
Næste morgen fik vi pakket alle vores ting og det var tid til morgenmaden.
Vi skulle slå katten af tønden og det var meget tæt på at Julie blev kattekonge, desværre stod Christian lige bagved og han slog tønden ned æv…
Christian og Molly blev kattekonge og kattedronning.
Lejren var slut og vi var halvtrætte da vi kom hjem.

Af Jonathan Lorentzen og Katrine Jørgensen, minierne

Vi blev gennemsøgt en masse gange af kystpolitiet. ”de fandt alt mit slik” siger Jonathan ”men der blev slet ikke fundet noget af mit slik” siger Katrine.
Det var sjovt at være på løb, Katrine kunne bedst lide den post ved Ellen, hvor de skulle fiske og kaste med bolde. ”Det var sjovest, fordi vi fangede alle fiskene og posten var mest spændende, fordi vi også skulle gætte navnene på alle fiskene.”
Jonathan syntes at Kaspers post var den sjoveste, ”der skulle vi lave en vandrutshebane, for at få vandet ud af skibet, som var brugt til brandslukning. Vi blev lidt våde” siger Jonathan.
Skinke til aften var alle tiders, for det var bare en livret for både Jonathan og Katrine.
Det var sjovt at holde fest om aftenen og vi kom slet ikke for tidligt i seng. Jonathan gik i seng fordi han var rimelig træt, men Line og Katrine skulle gå i seng, det var lidt træls.
Det var sjovt at slå katten af tønden. Jonathan var spøgelse og Katrine var havfrue.

Af Kamilla Bernth, Molly O´Reilley og Katrine Mortensen

Katrine siger ”Det var hyggeligt at være på løb og jeg kunne godt lide festen og hyggede mig med at lave hatte.”
”Det var dårligt at lederne næsten ikke fandt noget slik inde hos os” siger Kamilla, og Molly supplerer ” Vi havde to kæmpe poser tilbage inde hos os”
Om søndagen blev der slået katten af tønden hvor Molly blev kattedronning.
Kamilla siger ”vores patrulje hed hårtotten”, det var faktisk da vi var ved at finde på et navn, så blandede lederne sig og sagde at det var et fint navn.
Kamilla ville gerne have været fotograferet til forbryderalbummet.
Der var en af juniorerne der drillede Molly rigtig meget, så måtte Molly løbe efter dem og blev kidnappet til juniordrengenes værelse.
”Det var rigtig sjovt, med et orkester til at spille til frokosten”
Det er ret irriterende, når der er nogen der banker på i kahytterne, for det er træls. Juniorerne skal passes lidt mere af deres ledere.
”Jeg syntes det var en god tur, men jeg kunne godt tænke mig at lederne var lidt mere grundige, når de leder efter slik. De kunne godt tage og kropsvisiterer spejderne” Siger Kamilla Bernth.
SLUT……..

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar