Glemte sager – Kong Erik Menved og Horsens

Vi skal tænke os tilbage til Middelalderen i perioden efter Valdemar Sejrs død og Valdemar Atterdags samling af riget, en periode der er blevet kaldt for Borgens Århundrede.
I denne periode byggede konger, bisper og stormænd borge overalt.
Borgene betød sikkerhed for besidderne i de urolige tider, der var dengang. Bønderne forsøgte nemlig desperat at gøre sig selvstændige og frie fra de omtalte gruppers overmagt.
I 1313 gjorde bønder og lavadel i Jylland oprør mod Erik Menved, der på dette tidspunkt ikke havde mange støttepunkter i Jylland.
Kilderne mener, at oprøret blev knust i nærheden af Horsens, vist nok på Hatting Mark.
Kongen hængte lederne og tvang de jyske bønder til at betale en stor bod. Desuden pressede han dem til at opføre tre borge, Kalø, Borgvold i Viborg og Bygholm. Vest for Horsens løb Bygholm Ås brede sumpede ådal jævnligt ufremkommelig på grund af oversvømmelse.
Her blev borgen anbragt på en lille kunstig banke cirka 10 meter høj og 50 meter i diameter. Udgravningerne i 1956 har vist, at lerjorden til banken er tilført af mennesker.
Borgplateauet har været omgivet af en grav. Der er fundet både en nord- og en østfløj, hvor man mener at østfløjen har været Erik Menveds oprindelige borg. Det er resterne af denne borg, der findes på Slangebjerget og derfor er det disse rester, der interesserer os som Erik Menveds spejdere.
Een af kilderne er inde på, at noget kunne tyde på, at Bygholm først blev kaldt Slangebjerget og fungerede som kongeborg i hvert fald i det 14. århundrede.

Benedicte Tømmergaard 02/97

Kildemateriale: Sv. Åge Bay: Horsens Historie indtil 1837, Palle Lauring: Danmarks Konger, A. Huitfeldt: Danmarks Riges Historie, Gyldendal og Politikens Bind 5: Velstand, Cronologia: 2, Bodil Møller Knudsen og Ole Schiørring: Fra grubehus til grillbar, Rikke Agnete Olsen: Borge i Danmark, Poul Mathiassens artikler i: Østjysk Hjemstavn årg. 1957-59, Jørgen Frandsen: Horsens Museums Årsskrift 1986.