Glemte sager – Spejderliljen

Af Kaj Skærbæk, 6. Gilde Århus

Inspiration til dette indlæg fik jeg for et år siden under en radioudsendelse, hvor folk ringede spørgsmål ind; een stillede spørgsmålet: “Hvorfra stammer spejderliljen?”.
Radioen spurgte hos Det Danske Spejderkorps, hvor der blev svaret, at det vidste man ikke, men det var nok noget, Baden Powel havde indført.
Det var jo forfærdeligt, og jeg fik den tanke, at der kunne være en del ting af den art, som mange spejdere/ledere og gildebrødre ikke kendte til, så derfor vil jeg her fortælle lidt om B.P.’s mange symboler, og hvor han har dem fra.

Liljemærket blev spejdernes emblem, fordi B.P. havde lagt mærke til, at liljen altid var anbragt på de gamle kompaskort og på kompasrosen, som ringen rundt om kompasset hedder, og altid mod nord. Baden Powel så heri, at liljen altid viste den rette vej – vejen frem. Derfor skulle liljen være spejdernes symbol. Spejderliljen består af tre flige, der skulle minde spejderne om spejderløftets tre dele og på de to yderste flige er anbragt to femtakkede stjerner, som leder hen til den ti-delte spejderlov. Da pigespejderne kom på banen og man skulle bruge et emblem, fandt man frem til trekløveret, fordi Lady Baden Powel var fra Irland, hvor det er nationalsymbol. KFUM og KFUK spejderne bruger en trekant udenom spejderliljen og trekløveret, som symbol på treenigheden – man skal besidde sjæl, ånd og legeme, for at være et helt menneske.

Spejdernes motto “Vær beredt” har B.P. taget fra det sydafrikanske politi – som brugte “Be Prepared” – fordi det skulle tale til dem om nårsomhelst at kunne påtage sig, hvad det skulle være. Samtidig indeholder udtrykket B.P.’s initialer. Baden Powel indførte spejderhonnøren med de tre fingre ført til hatteskyggen eller til hovedet; de tre fingre symboliserer det tredelte spejderløfte. Ulveungerne hilser med to fingre, de to ører på ulvehovedet, fører hen til det todelte ulveløfte.

Verden over hilser spejderne hinanden med venstre hånd; det er selvfølgelig også noget B.P. har indført og det har også en historie. Da B.P. opholdt sig i Afrika, bemærkede han, at de indfødte hilste hinanden både med venstre og med højre hånd. Det undrede han sig over og spurgte senere de indfødte, hvordan det kunne være. De fandt det helt naturligt; når man mødte en man kendte og som man stolede på, gav man ham venstre hånd, og dermed lod man ham beholde sit våben i sin våbenføre højre hånd. Var der derimod tale om en mere ukendt person, en man ikke kunne vide, om man kunne stole på, gav man ham højre hånd, så han måtte tage våbenet over i venstre hånd. Det er altså et symbol på, at man stoler på den, man hilser på.

I 1919 forærede en spejderfører ved navn Bois Maclaren spejderbevægelsen 225 hektar land og et helt lille slot blandt andet til brug for international spejderuddannelse, og her blev samme år det første Gilwell kursus afholdt i Gilwell Park. Siden afholdes Gilwell kurser overalt i verden. Klarer spejderne sig igennem træningslejren og en teoretisk prøve, får man overrakt “Wood Badge”, der består af tørklæde med tørklædering sant to træperler trukket på en lædersnor; indført af B.P. igen på baggrund af nogle oplevelser i Afrika. Det var lykkedes en zuluhøvding Dinizuli at flygte gennem de engelske linier – han havde boet i en hytte i bjergene. Senere fandt B.P. en lang halskæde lavet af tusind små træperler, som høvdingen havde båret slynget to gange om halsen. Den var en af stammens hellige symboler. Senere fik de første spejderførere, der gennemgik Gilwell-træningen, disse originale træperler i deres “Wood Badge”, nu er perlerne kopier.

Læderremmen perlerne sidder i, har også sin historie. En morgen under Mafekings belejring mødte B.P. en gammel indfødt, der arbejdede som skraldemand. Den gamle standsede B.P. og sagde: “Hver morgen har jeg mødt dig og hørt dig fløjte og set dig smile; men i dag smiler eller fløjter du ikke. Hvad er der sket?” Svaret lød: “Hver dag har jeg været så forhåbningsfuld; men i dag synes jeg – jeg ved ikke selv hvorfor – at fremtiden ser så mørk ud.” Den gamle tog en lædersnor, han bar om halsen og gav Baden Powel den. “Bass, da jeg blev født, bandt min mor denne snor om min hals for at holde onde ånder borte og bringe mig lykke. Jeg er gammel og behøver den ikke mere. Du er ung endnu. Tag den og gid lykken vil komme til dig, så jeg igen kan se dig smile og høre dig fløjte.” Næste dag kom der underretning om, at Mafeking ville blive undsat i løbet af få dage.

Det særlige grå tørklæde, Gilwell-spejderne bærer, har bagpå en skotskternet firkant med Maclaren tartanets farver til minde om Boris Maclaren, der skænkede Gilwell Park til spejderne.

Store internationale spejderlejre kaldte B.P. “Jamboree”. Ordet stammer fra en indianerdialekt og betyder: “Mange stammers glade samling”.
Som I ser, er der ikke noget B.P. har lavet, der var tilfældigt valgt.