Hjemmespejd hos juniorgrenen
Har spejderne sin berettigelse i en coronatid, hvor det ikke er tilladt at være sammen fysisk?
Det spørgsmål stiller juniorlederne sig selv igen og igen.
Ikke desto mindre bliver juniorlederne ved med at afholde junior onlinemøder hver onsdag, og utroligt nok – så er der stor tilslutning.
Hele efteråret har der ellers været afholdt fysiske udendørsmøder, men i forbindelse med nedlukningen i starten af december, var dette ikke længere tilladt. Derfor gik vi i starten af januar 2021 i gang med afholdelse af onlinespejdermøder. Hele landet var lukket ned, børnene blev undervist online, så vi tillod ikke os selv de store odds for, at vi skulle lykkedes med spejdermøder foran computeren.
Men lært af 2020 forårets totale nedlukning, hvor vi en periode have kørt onlinespejd, måtte vi erkende, at møderne fremadrettet skulle afholdes anderledes, for at vi skulle lykkedes. Vi blev hurtigt enige om, at længden af møderne skulle afkortes. Under første nedlukning forsøgte vi at afholde møder som have en varighed på to timer. Dette set i lyst af, at juniorspejderne havde siddet foran skærmen hele dagen, for at modtage undervisning gjorde, at vi ville bestræbe os på at holde møderne på 30 til 40 minutter. Derudover skulle der være noget spejderrelateret, og også noget sjovt. Overordnet foregår møderne på samme måde, men indholdet er forskelligt. I slutningen af hvert onlinemøde får spejderne en opgave som skal løses inden næste uges møde, og denne opgave følges der op på i starten af næste uges møde. De mange opgaver resulterer i at spejderne kan erhverve sig Hjemmespejd –mærket, og mærker går de meget op i. Så er der indlagt en Kahoot-quiz, som typisk handler om vores juniorspejdergren, spejderne selv, og spejder generelt.
Fra starten var vi klar over, at vi ikke kunne tilgodese alt det vi som spejdere står for. Eksempelvis kan vi ikke arbejde med samarbejde i patruljer, når spejderne ikke fysisk må være sammen. Men der er mange andre emner der kan arbejdes med – også spejderrelaterede, og en del af opgaverne handler om at komme ud i det fri for at løse spejderrelaterede opgaver som også kan løses sammen i familierne.
Status i slutningen at februar måned er: at ca. 25 spejdere ud af 30 tilmeldte spejdere har valgt at følge med i hjemmespejd-mærket, og det mener vi er et flot resultat.