Klan Mik Mak 2016/2017
Efteråret hos Klan Mik Mak bød på mange forskellige aktiviteter og vores klan blev udvidet med 2 nye medlemmer som kommer henholdsvis fra Letland og fra Rumænien. De læser begge ude på VIA University College. [red: det er dem på billedet herunder, ikke knallerterne på billedet ovenover]
Vi har fået vores knobtavle færdiggjort, som blev formet som spejderliljen. Der var ca. 20 forskellige knob.
Vi har også bygget et nyt bord til vores seniorrum, så vi havde plads til alle vores sofaer.
Der var selvfølgelig også de obligatoriske kaffe/kage møder, hvor vi I efteråret udvidede med madlavnings møder over bål.
Vi havde også en juletur til Tudsdam hytten, hvor vi som sædvanlig afholde galla aften om lørdagen, men 3 retters menu og det stive puds var fundet frem. Det var smadder hyggeligt.
Hen over vinteren begyndte vi planlægningen af fastelavnsturen som denne gang stod på tidsrejser. Alle børnene skulle besøge forskellige tidsaldre for at finde de puslespilsbrikker vi havde mistet mens vi selv havde rejst rundt i tiden. Vi endte med at bygge en kæmpe tidsmaskine, hvor der hver gang blev afspillet en video som viste børnene hvilken tidsalder de var ankommet til og der blev hverken sparet på røg eller volumen. Det var en helt fantastisk weekend med en masse glade børn.
Vi startede foråret stille og roligt op, med at skille målere og spise lidt kage. Herefter planlagde et par af seniorerne møderne for os andre.
Vi havde aftalt at vi gerne ville bygge en karrusel, det gik rigtig godt og den blev vildt god og sjov. Se videoen herunder!
Vi brugte et par møder på at prøvebygge sektioner til vores bygning som skulle bygges på SL2017. Det første prøvebyg gik ikke helt vildt godt, da det var blevet bygget alt for højt, hvilket betød at det var alt for tungt at løfte, så vi måtte skære lidt af højden af. Det gjorde da heller ikke så meget, da bygningen stadig ville være ca. 6 meter høj på det højeste punkt. Vi fandt os de bedste metoder til at rejse sektionerne på, så vi var klar til at bygge det på SL2017.
Kærlig spejderhilsen
Klan Mik Mak