Klan Zic Zac melder klar
Klan Zic Zac er kommet godt i gang med vores fælles aktiviteter. Vi har brugt tiden på at presse æbler til frisk most, undersøge hvad der er af spændende mærker, finde os tilpas i seniorrummet og rydde en lille smule op. Vi har haft hyggelige madlavningsaftener, hvor pandekager, bolsjer og pastaret med græskar har været på menuen blandt mange andre lækkerier.
Når man bliver klan spejder, for man et større ansvar. Et ansvar vi lige skal vænne os til. Vi glæder os til at hjælpe til og føre EMT i den rette retning. 🙂
Stemningen er positiv og alle deltager aktivt i fællesskabet. Dog kan vi ikke undgå at bemærke, at vi stadig savner at have medlemmer til at fuldende vores dynamiske klan. Vi er pt. 4 medlemmer, plus to fantastiske klan ledere. Vi håber, at få flere medlemmer til klanen så vi kan udvide fællesskabet og lære nye at kende.
Vi må indrømme at det at være 4 til tider kan være, en lille smule trist, lukket og begrænset. I og med at bare ved 2 afbud mangler vi halvdelen. Men vi nyder hinandens selskab og vi vil være glade for at dele det med andre. 🙂