Natur – Solsikker
Mellem Wigwam og bondemandens kornmark står en række solsikker. Lad os slå det fast med det samme – solsikkerne er blevet sået af Svend. I Danmark gror solsikker ikke vildt. Oprindeligt stammer solsikken fra Amerika, men den er nu blevet populær at have stående i haver herhjemme.
De fleste arter af solsikker bliver omkring 1½ meter høje, men visse arter kan blive helt op til 5 meter høje.
Solsikken er populær på grund af dens meget smukke gule sol-lignende blomst. Men faktisk er blomsten i toppen ikke en blomst. Den mørke midte af “solen” består af hundredevis af små blomster, ligesom “sol-strålerne”, de gule blade i randen af solsikken, også er enkelte blomster hver for sig. Solsikken er det man kalder for en et-årig plante. Når sommeren er gået, og blomsten visner, kommer der ikke af sig selv en ny blomst samme sted.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!