Natur – Vinbjergsneglen
Een af de mest synlige og smukke snegle vi har er vinbjergsneglen med sit imponerende sneglehus. Huset kan blive op til 4,5 cm højt og har mønstre i gule, grå og brune nuancer.
Selvom vi i Horsens er vant til at se vinbjergsneglen , så er den faktisk sjælden. I Danmark lever den fortrinsvis i Østjylland og på Sjælland, og primært i nærheden af byerne, klostre og herregårde. Vinbjergsneglen stammer ikke oprindeligt fra Danmark, men man mener at den er blevet indført af munke. Da vinbjergsneglen er sjælden er den også fredet.
Vinbjergsneglene er ligesom skovsneglen tvekønnede, så der er ingen hanner eller hunner. Efter parringen graver sneglen sig delvist ned i jorden og lægger 60-70 æg. Sneglen overlever om vinteren under vissent løv, og den kan blive 6-7 år gammel.
Bløddyr
Både skovsneglen og vinbjergsneglen er det man kalder for bløddyr. Bløddyr er anderledes end mange andre dyr ved at de ikke har noget skelet, men mange af dem har til gengæld en slags ydre skjold, fx. et sneglehus. Af andre eksempler på bløddyr kan nævnes muslinger og igler.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!