Nyt fra mikroerne
Først og fremmest vil vi i mikrogrenen ønske alle et rigtig godt nytår. Vi har nu været i gang i ca. to uger, men har allerede været på årets første tur. Efter en december, hvor der for mange er fuld knald på julekalender, pakkekalender, julegaveindkøb, luciaarrangementer, juleklip, julebag osv., var vi sikre på, at alle kunne bruge et dejligt, afslappende wellnessophold. Derfor gik turen til vores egen hytte Wigwam, hvor mikroerne mødte op i deres fineste puds til nytårskur. Weekenden stod på wellnessaktiviteter, hvor der bl.a. blev lavet sæbe, lys og snacks, givet massage og mulighed for et dejligt, boblende fodbad.
Til møderne har vi for øjeblikket fokus på bål, hvor mikroerne træner at lave deres egne små bål. På trods af et stort forbrug af tændstikker lykkedes det alle at lave deres eget bål, hvor der kunne ristes en skumfidus henover. Når man skal lære at lave bål, skal man også lære, hvordan det kan slukkes igen. Vi har derfor lavet forsøg med at sætte en glas henover et stearinlys, hvorefter mikroerne opdagede, at der ikke gik lang tid, før flammen gik ud. De har også forsøgt sig med at slukke et stearinlys med en vandpistol. Her viste mikroerne også fantastiske vandpistolsfærdigheder med flot præcision.
Udover mærker som knivbevis, god-kammerat og førstehjælp kan man som spejder også gøre sig fortjent til nogle specielle mærker. Her har flere af mikroerne været så seje, at de har taget spejder-nisse-mærket, hvor de har gået med nissehue hver dag fra d. 1. til 24. december. Det var nogle stolte mikroer, der fik mærket efter juleferien.