Nyt fra minierne

Hos Erik Menved minispejedere er ca. 40 spejdere klar på at lære og udfordre sig selv og teste grænser.

I det seneste kvartal har vi nydt at Coronaen har løsnet grebet og vi igen kan holde møder uden restriktioner. Vi har klatret, lavet bål, leget, lavet mad på trangia, taget flere 5 km mærker og en enkelt 10 km tur, leget med drager, kigget på stjerner og meget meget mere.  

 

Vi startede som vi altid gør i august: med at få styr på kniv og bål. Begge egenskaber er en central del af kompetencerepertoiret som minispejder og alle har godt styr på det.

Derudover har vi lavet et par forløb. Vi startede med Stifindermærket som gør spejderen i stand til at finde rundt og navigere i natur og byer. Mærket lærer ikke spejderne at bruge kort og kompas men derimod hvordan man laver hensigtsmæssigt rutevalg og navigere i det terræn man befinder sig i. Vi har også lært spejderne simple taktikker mod at fare vild og hvad man kan gøre såfremt det skulle ske.

Ydermere har vi talt om mål og distance, samt hvordan man kan identificere naturstier og byer.

Vi går stadig 12*5km, hvilket vil sige at vi går 5 km hver måned. Undervejs fjoller vi, for det er jo det vi gør som spejdere. Derfor krydre vi 5km turene med f.eks. at man bliver sammenbundet, går baglæns, går med æg eller går i mørke.

I november var vi på turen til Spejderhytten Knuden. Vi startede turen ved Tønning Kirke og skulle gå de omkring 10km til hytten. Turen gik over den Genfundne bro og ungerne havde en fest. Efter frokost i hytten fyrede vi den af i bogstaveligsteforstand. Gasrakketter, Vandraketter, Natron/eddikerakketer og appelsinkanon blev affyret til alles store underholdning. Spejderne overnattede i shelter og i hytten og alle nød samværet og er ved at vænne sig til igen at sove ude.