Når man er afhængig af vejret…

Efteråret har meldt sig, og uret er stillet på vintertid. Det betyder for sø-grenen også landgang. Vores både var, i efterårsferien, udlån til PLan Plask, hvor de blev brugt til sejlads mellem Brejning og Vejle. Der var tropsspejdere (fra hele landet, og ikke kun søspejdere) der have valgt at bruge efterårsferien på et kursus med vand som det primære element. Efter en vel overstået uge i Brejning, hentede vi bådene hjem på vinterpladsen ved Wigwam. Så nu er vintersæsonen startet med alt fra at tørre/pakke sejl, vinterklargøring af bådene samt teori.

På de (måske) kolde kommende vinteraftener, kan sø-troppen mindes en sensommer og et tidlig efterår, hvor vejret i den grad har spillet os et pus. Nogle aftener har der været alt for meget vind, til at vi kunne sejle ud. En aften kiggede søspejderne noget forundrede på lederne, da de fik beskeden om at bådene ikke kom på vandet den aften. Der var jo næsten ingen vind! Men blot en halv time senere blæste det voldsomt op, og da sejlskolens både anløb havnen med noget besvær grundet vinden, forstod søspejderne hvor vigtigt det er at læse vejrudsigten og tage en forsigtig og fornuftig beslutning for mere end bare en time frem. Andre aftener har der været helt vindstille. Så lidt vind, at vi slet ikke havde vind nok i sejlene til at kunne komme nogen steder. Det har giver lidt flere timer på land, end de andre år, men så har vi til gengæld fået øvet teori og splejsninger.

Sø-juniorspejderne har sejlet en flot efterårssæson med vejrmæssigt både gode og knap så gode dage. Et gennemgående fællestræk for alle dagene er, at søspejderne hver gang er blevet sat i situationer hvor de har prøvet noget nyt. I blæsevejr har de prøvet at arbejde på et krængende fordæk, i vindstille vejr har de selv “sejlet” ind med pagajer. Fælles for alt de er blevet udsat for er, at de er meget dygtigere end de selv tror.

På sejlaftenerne har vi øvet sømandsskab, i forhold til at kunne beherske skibet på egen hånd og i uvante situationer. Fokusset har været på de basale evner som sømand, og at løfte deres individuelle niveau.

Det har været skønt, at se en ret stor flok unger i 3 Svendborg joller, der udvikler sig uge for uge. For nogle har det været ret grænseoverskridende, bare det at skulle være i en båd der vipper en smule, til at man efter første sejltur allerede siger at man gerne vil ud i en båd der krænger næste gang. For andre har det været lidt overvældende, hvor meget det egentlig er at lære på en båd. En sagde, efter første mødeaften ”Der er godt nok meget at lære for at kunne sejle”. Ja, det er rigtigt, der er meget at lære, men med de sjove timer på vandet i godt selskab, går det lettere. Vi har stillet store krav, og har oplevet søspejdere vise stort engagement og store evner.

Ved sø-seniorerne er der sket et par ændringer. Mødedagen er flyttet fra fredag til torsdag, derved kunne flere deltage oftere på møderne. Den største ændring er dog, at der er kommet flere nye sø-senioerer til efter sommerferien. Der er blevet arbejdet med at gøre klar til matrosprøver, og de har ligeledes forbedret færdighederne til søs på de mulige sejlaftener. De har dog, ligesom sø-troppen, været ramt af for hårdt sejlvejr. Til gengæld er tiden på land blevet brugt til at øve teori samt planlægning af vinterens møder.

Vi ser nu frem til en vintersæson med landaktiviteter og samvær på land. Et af højdepunkterne er vores årlig tilbagevendende juletur, hvor vi hygger på tværs af grenene, tager fjollede mærker og ikke mindst se den gode gamle danske film Martha. Allerede nu er det et meget stor samtaleemne mellem spejderne.