Nyt fra troppen
Hos troppen har vi lavet kylling i karry med bind for øjenene. Patruljen var delt op sådan, at en stod og forklarede hvad man skulle gøre, og de andre lavede maden, uden at kunne se noget. Der var heldigvis ikke alt for mange fingre der røg… Det var rigtig sjovt at prøve, og maden smagte også fint:)
Senere, havde vi det også sjovt med en lidt anden udfordring, som også omhandlede kyllinger. Vi skulle nemlig slå levende høner ihjel, plukke og pille indvolde ud. Og det var mega “lækkert”.
Til et andet møde, fik vi opgaven at lave to tårne. Tårnene skulle forbindes med en bro, som skulle kunne holde alle spejderne på en gang. Finden ved opgaven var, at tårnene skulle bygges af to forskellige grupper. Man måtte ikke se hinandens tårne, men de skulle alligevel ende med at passe sammen, så broen ikke blev skæv. Det var en sjov udfordring.
Vores indre håndværkere blev testet, da vi skulle afprøve byggemetoden “Kulsø” Kulsø er en metode hvor man sætter ting sammen, uden at bruge søm, skruer eller lim. Opgaven lød på, at vi skulle bygge ringspil. Forløbet startede med, at vi skulle save halvvejs ned i en rafte. Vi skulle så udhule hullet med et stemmejern. Det skulle vi gøre på to rafter. Bagefter passede det med, at rafterne passede sammen, uden at falde fra hinanden. Så flettede vi ringe af sisal torv, og satte en pind i enden af hver rafte. Efter det, var der kun tilbage at teste spillene.