Pizzaklare tropsspejdere
Minsandten om vi ikke nærmest er blevet verdensberømte i Danmark. Eller – vores tropsspejdere er i hvert fald. Det Danske Spejderkorps’ filmhold har været en tur forbi Wigwam for at besøge Erik Menved Spejdernes tropsspejdere, mens der blev bagt pizza i vores hjemmebyggede pizzaovn. Det er der nu kommet en lille film ud af, der kan ses på Det Danske Spejderkorps’ Youtubekanal herunder.
Det markerer også for alvor, at vores hjemmebyggede pizzaovn nu er færdig. Og ja, det er et trops-projekt, som vores tropsspejdere har slidt med. Det skal retfærdigvis nævnes, at der også er gået en del lederkræfter til, da det er et noget større projekt, end man måske lige vil tro. Og måske burde der også stå “Jakob Meinertz, tropsleder” på et lille messingskilt. Altså bare lige for at anerkende de mange timer tropslederen også har stået i mørke og kulde og knoklet med byggeriet.
Slid og slæb glemmer man dog heldigvis hurtigt, når succesen er i hus. Nu kan vi få varm pizza. Se filmen!