Referat – Evalueringsmøde – 2005-10-03
Til stede var: Linda, Rita, Kasper, Svend, Peter, Chris S, Hardy, Jan, Anita, Ellen
Open Air
Vi skal være opmærksomme på vagternes fordeling, det må kunne gøres anderledes og mere attraktitvt for forældrene at sige ja til en vagt. Fx vil vi gerne kunne dele en toiletvagt i 2. Vi opfordrer til at man laver en fordelingsnøgle på mandetimer.
Takket være en ihærdig indsats fra Henrik Lorenzen lykkedes bemandingen til sidst. Vi må konstatere, at det er hårdt benarbejde at få fyldt listerne ud. Det gælder alle vores pengegivende aktiviteter.
Det er vigtigt, at der er en der vil repræsentere Open Air udvalget på generalforsamlingen i februar.
Rita sørger for at få opdateret Open Air drejebogen.
Dyrskuet
Drejebogen har vist sig ikke at være god nok. Det var svært at gå til arbejdet som tovholder, når man ikke havde erfaring. Det skal der rettes op på.
Det ser umiddelbart ud til, at vi kan få flere P-pladser hos diverse firmaer.
Vi skal være før ude med listerne til bemanding. Vores skilte skal være større.
Også her kan listerne med fordel ligge klar til fastelavnsturen. Desuden vil det også her være fint med repræsentanter for udvalget til at præsentere arbejdet.
Linda og Lene vil gerne opdatere drejebogen og sørge for nye skilte.
Det undersøges om troppen kan fortsætte med oprydning om søndagen.
Linda undersøger om der er mulighed for en toilettjans eller andet job til dyrskuet også.
Middelalderfestival
Overskuddet bliver på niveau med sidste år, når alle udgifter er betalt.
Vi skal passe på ikke at fylde for mange mennesker på vagterne. Hellere have lidt travlt end bare kunne stå og kigge på fordi der for mange hænder. Måske skal vi også være bedre til at sende de folk hjem, som har ydet deres indsats.
Drejebogen er OK. Med hensyn til indkøb blev det besluttet helt at droppe salg af æblejuice og dermed også indkøb af krus.
Vi skal sørge for at sende en repræsentant til evalueringsmødet med Kommunen.
Vi vil gerne have en børneaktivitet tilknyttet boden. Det kunne være smykkestøbning. Jeppe (Rita) kan måske lave en form til et smykke.
Chris undersøger på teknisk skole om de kan hjælpe os med et møntslagningsinstrument.
En aktivitet kunne også være vores middelaldertønder. 5 forsøg for en 10er.
Inden fastelavnsturen skal der være ideer på bordet omkring et løbende lysskilt og børneaktiviteten.
Vi har stort behov for nye dragter. Linda vil gerne arrangere sydag i januar/februar/marts. Hun har allerede nogle navne på en liste. Linda lagde op til at reklamere for sydagen for børn og forældre som så kunne sy deres egen dragt.
Oprykning
Oprykningen gik godt og gav et lille overskud. Der var ca. 140 tilmeldte. Drejebogen er OK. Dog havde man travlt ved grillen og kunne godt bruge mere kapacitet her. Godt arrangement og hytten fungerede rigtig godt i den sammenhæng.
7. november 2005
Ellen
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!