Referat – Ledermøde – 2000-09-13

Fraværende: Linda, Henrik, Niels C., Gitte, Vivi

Styrelsesmøde

Umiddelbart forud for ledermødet var der et kort styrelsesmøde, hvis hovedpunkt var turen til Færøerne i 2001. Janus havde undersøgt priser på rejsen derop. Den billigste pris 980,- var for en gruppebillet med skib fra Hanstholm. Turen ville tage 36 timer.

Alt i alt ville prisen på turen anslået blive på 3.000 pr. spejder. I princippet synes styrelsen, at prisen var for høj til at man ville tage stilling uden forældrenes accept. Det blev aftalt, at Jesper og Ellen sender er brev ud til samtlige spejdere med et oplæg til turen og beder om en forhåndstilmelding.

Færøerne har en hjemmeside ssb@fo hvor man kan få flere informationer.

Bordet rundt

Mikro 20 mikroer – heraf 18 indmeldte.
Er startet med dolk og har allerede haft to skader, 1 på skadestuen. Snittemærker og mærker til 1. hjælp er færdige og meget flotte!.
Ideen med indkøb af fane er udskudt midlertidigt, der er ikke tid på møderne til at hejse flag.

Mini 12 minier 1 på prøve. Der er lagt op til en minitur i slutningen af oktober begyndelsen af november. Minierne vil være udendørs lidt endnu.

Junior 16 juniorer tilmeldt men deltagelsen i møderne er lidt svævende for nogle. Der er desuden usikkerhed om Rikke vil fortsætte som juniorassistent – Jan undersøger.
Aktiviteterne er papir og 1. hjælp. Planlagte juniorture fremgår af datoplanen.

Spejder Der er 19 spejdere i øjeblikket. Man arbejder med pioner og forberedelse til Divitræft/Sct. Georgs Natløb. 6-7 stk. tilmeldt PLAN i efterårsferien.

Senior 10 unger – 1 på prøve! Har været på divisionsturnering og kom hjem med en 2. og en 3. plads.

Middelalderfestival

Der var delte meninger om, hvor positivt det havde været at dele tiden op som vi gjorde i år. Jan var der hele tiden og i KJ-perioden, og det er vort indtryk, at KJ havde problemer med at stille mandskab nok. Det blev besluttet, at vi ville diskutere vores holdning til deltagelsen på Torp-turen.
Teltunderlagene skal hæftes bedre på bagsiden, Lones taske blev stjålet.

Rød Tråd møde i område 7

Vi aftalte at mødes i Wig Wam kl. 18.30 for at lave fælles transport til Sejs Hytten den 4. oktober.

Fremskaffelse af midler til evt. tur til Færøerne

Lone havde fået tilbudt at sælge Good Turn mærker for Sct. Georgsgilderne. Gruppen får 8 kr. pr. solgt ark. Arkene koster 20,-. Det blev besluttet, at vi ville prøve at sælge 500 ark. Lone bestiller.
Anita havde tilbud om et job med flytning af fældede juletræer fra plantagen ud til nærmeste kørevej. Det skulle være et overkommeligt arbejde, der er 15.000 træer og vi ville få 1 kr. pr. træ. Anita blev bedt om at lægge billet ind på jobbet. Det er meningen, at forældre og seniorer og evt. ledere tager jobbet, som skulle være et par weekender i november. De der arbejder ville så evt. kunne få nedslag i prisen på turen til Færøerne.

Eventuelt

Janni klagede over oprydningen i hytten. Vi gør alle hvad vi kan for at holde orden.

Linda efterlyser patruljekasser med indhold til divitræf. Jan sørger for en kassen til minierne og tager sig af transporten.

Der var forslag fra Niels C. om, at hver gren får et budget at arbejde efter. Forslaget blev diskuteret kort, men der var ingen der havde problemer med økonomien som den kører nu, man får jo hvad man beder om inden for rimelighedens grænser. De små har måske større forbrug i dagligdagen, til gengæld har spejderne så mulighed for at komme på lidt dyrere ture (PLAN).
 
Vi ses på torsdag og eller fredag!

1.10.2000 Ellen

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar