Referat – Ledermøde – 2005-09-26

1. Referatet var kommet alt for sent ud – undskyld

2. Evaluering af middelalderfestivalen
Jan har afleveret 22.000 til Svend, men derfra skal trækkes diverse udgifter til indkøb, som endnu ikke er afregnet. Så resultatet bliver i niveau med sidste år. Vi har et kæmpelager af grillbriketter stående i Hannes garage.

Kommentarer til bemanding: Der var næsten for mange i boden ad gangen.

Opsætningsholdet torsdag er OK i antal – det blev aftalt at bruge nye skruer og samme type bits til hele boden, og så skal vi sørge for at have flere skruemaskiner med til nedtagning også.

Nedtagning – det var rart om der var flere gengangere fra opsætningen, således at man kendte ”systemet”.

Der skal ikke ligge et brandtæppe direkte under kullene, der skal hænge et brandtæppe under grillen.

Nogle ledere havde følt sig presset til at tage vagter, så vi blev enige om, at de som alligevel har tænkt sig at være til stede næsten hele tiden, også skriver sig på, så andre kan holde fri.

Forslag om at udvikle et ”lysskilt”, der fortæller hvem vi er og som vender på tværs af boden – skal være igangsat inden fastelavnsturen.

Enighed om at 10 kr. for en pandekage stadig er OK. Salg af æblemost foreslås droppet. Men selvfølgelig skal vi have noget at drikke til eget forbrug.

Vi skal igen overveje en børneaktivitet fx snitte vandrestave, ”middelaldertønder”, møntslagning med årstal – ideen skal ligge klar inden fastelavnsturen.

3. Oprykning
Der var enighed om, at de yngste skal være de første hele vejen igennem også ved uddeling af årsstjerner. Ellers var indtrykket godt, et velorganiseret arrangement. Flot fremmøde
Tårnet skal etableres ordentligt inden næste gang .

4. Mikrobeindsats
Trods omdeling på rigtig mange institutioner har Jan ikke fået en eneste opringning vedrørende mikrober. Jan vil nu tage fat i Folkebladet og ugeavisen for at få lidt omtale og evt. indrykke en rubrikannonce.
Vi vil forsøge os med et arrangement på Søndergade lørdag den 29. oktober fra kl. 10-13.00. (Lørdag den 22.10. er i efterårsferien og måske alligevel ikke så egnet – så jeg har bestilt den 29.10.). Aktiviteten skulle være: at riste sin egen burger (mod betaling), bollerne lunes på grillen, dertil en sodavand til den formidable sum af 15 kr.
Derudover kunne der være forskellige former for sæbebobleblæsning. Vi opstiller lavuen foran det gamle rådhus.

Jan foreslog, at lederne bar navneskilte til arrangementet.

5. Korpsrådsmødet blev kort nævnt – et gennemgående godt møde

6. WigWam
Vi talte lidt om indretning. Grenene har ønske om et aflåst skab til egne ting i det store mødelokale. Svend orienterede om, at der bliver bygget hylder i det ene depotrum og Jan var i gang med at lokke nogle klodskasser ud af en kontakt (til ingen eller en god pris). Så vi på den måde kan få styr på tingene i vores depot/materialerum.

Selve indvielsen brainstormede vi på: Det kunne være en march inde fra byen (med flagstang) med sækkepibe, tromme og orkester. Desuden vil vi gerne have en kanonsalut også.

Hver gren skal inden indvielsen have lavet en plakat med billeder fra forskellige aktiviteteter. Layoutet skal være ensartet og gennemgående for alle grene.

Forslag om afholdelse af spejderfest for egne spejdere om aftenen med sodavandsdiskotek.

Der kunne være tilbud om spisning fx helstegt pattegris eller okse (dette er mod betaling forud). Niels L forhører sig hos Bjerrekød. (Efterfølgende har vi fået prisen: 95,00 pr. person ved 100 børn og 150 voksne. Prisen omfatter alt kød og diverse tilbehør).

7. Ellen har afholdt møde med tropslederne
og opfordrede alle øvrige grene til at komme med et bud på en dato for et lignende møde.
Vi har mange ledere i troppen pt. Men ingen ønsker at skifte. Mikroerne kunne godt bruge en mand mere.

8. Eventuelt

Minierne har afholdt vennedag for 6 af vore egne spejdere  og 7 venner – det var et gratis arrangement som også var vellykket. Og der var håb om at det lykkes at få et par stykker til at melde sig ind.


30. september 2005

Ellen

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar