Så er vi i gang igen….
… selv om der var stort frafald p.g.a. ferie, teater og skolestart, var vi alligevel 17 spejdere og ledere samlet til det første møde efter ferien.
Det var rart at se dem alle sammen igen – selv om det kun er 3 uger siden vi kom hjem fra Blå Sommer – føltes det længere og enkelte havde jeg jo heller ikke set siden feriens start.
Vi skulle starte lidt hyggeligt op – så dagen tema var – LEG.
De startede med at spille fodbold – med det lille twist, at de 2 og 2 – en fra hvert hold – var sat sammen i en cykelslange. Om ikke andet så var det rigtig sjovt at være tilskuer til.
Derefter blev det tid til en rask omgang Bulldog, inden der blev konkurreret først i en sten-saks-papir fangeleg og dernæst bygning af korthuse, som dog gik hen og blev mere til en sapotage øvelse 😉
Aftenens sidste leg var en leg Sebastian har haft med fra Rumænien – det var en reaktions leg – hvor det galdt om at klappe side manden i hånden, inden denne trak hånden væk, men kun når der blev sagt “søndag”. En rigtig sjov lille leg – som vi sagtens kan prøve igen.
Vi sluttede aftenen af rundt om bålet med skumfiduser – kiks og kage.
Så er vi i gang – næste gang skal vi så lidt mere seriøst til at gøre nogle patruljer klar til Solaris.
Tak for et hyggeligt møde, Tina
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!