Senior sommerlejr anno 2020
Surprise, surprise vi er her stadig… Bare fordi vi ikke er så gode til at slå noget op her på hjemmesiden skyldes det altså ikke, at vi ikke laver noget. Tværtimod er vi meget aktive og vi laver også andet end at mødes til vores ugentlige møder hver tirsdag aften.
Her i slutningen af august var vi på vores årlige sommerlejr, som oftest ligger uden for sommerferien for at flest mulige har mulighed for at deltage. I år gik turen til Ebeltoft, hvor vi havde lånt en græsplæne ved spejderhytten hos 1. Ebeltoft gruppe. Her havde vi vores faste lejrplads, hvorfra vi tog ud på diverse aktiviteter.
For første gang i klan Mikmaks nyere historie havde vi ikke en men to seniorbørn med på lejren og både mødrene og børnene klarede det til UG. Der er vist skabt nogle fremtidige seniorspejder hos dem.
En af de helt store højdepunkter på lejren i år var madlavningen. Alt blev lavet over bål og niveauet er også steget rimelig meget efter Chefkokken Kristian er startet hos klanen igen efter nogle års pause. Vi fik blandt andet lavet lammekølle i UMO, grillkyllinger i hjemmelavet rotisseri, toast over bål og meget mere. Det var det bedste bål mad vi nogensinde har fået.
Udover madlavningen fik vi dagene til at gå med mange forskellige aktiviteter. Hver morgen var der flaghejsning med sang også gik dagens aktiviteter ellers i gang. Vi var ude og se Jernhatten og sikke en udsigt der var på toppen. Inden da havde vi været forbi Ebeltoft gårdbryggeri, hvor vi havde hentet 2 kasser øl, vi havde fået, så vi kunne lave vores egen ølsmagning om aftenen.
Dagen efter tog vi en tur til Mols Bjerge, hvor vi gik 14 km af bjergruten og det var i meget varierende terræn. Vi holdt pause ca. halvvejs, hvor vi spiste lidt frokost også skulle vi gå den sidste del af turen. Vi var måske lidt trætte da vi kom tilbage til lejren, så det blev ikke til så meget andet den dag.
Om lørdagen stod aktiviteten på Fregatten Jylland og sikke et flot skib, vi var alle meget begejstret for skibet og dens udformning og håndværk. Nogle var nok lidt mere begejstret for kanonaffyringen kl. 12. Det var meget højt men også rimelig cool. Om eftermiddagen tog vi en tur til stranden, hvor vi badede og legede på SUP-boards.
Om søndagen pakkede vi lejren sammen også vendte vi snuden mod Horsens igen efter en rigtig hyggelig og begivenhedsrig sommerlejr.
På turen afholdte vi også vores traditionelle optagelsesritual, hvor vi bød Henriette, Kristian, Stine og Holger velkommen til klanen på rigtig seniorspejdermaner.
So long
Klan Mikmak
Herunder kan I se nogle billeder fra sommerlejren.