Skal vi ikke snart ud at sejle?

Vinteren er en pudsig tid for søspejdere. Vi vil på en eller anden måde bare have tiden til at gå, til vi igen kan komme ud at sejle. Der er ikke et møde, hvor sætningen ”Hvornår skal vi ud at sejle igen?” eller ”hvornår kommer bådene i vandet” ikke bliver nævnt. Vi må erkende, at vi som søspejdere finder havet som vores rette element!

Da vi ikke kan sejle om vinteren, hvor end søspejderne gerne ville, slår vi tiden ihjel med at øve færdigheder. Vi startede vintersæsonen ud med, at gøre bådene vinterklare. De blev pakket ind, så vi undgår snavs og for meget vand i bådene. Søspejderne er nok til den magelige side, så da Kong Vinter for alvor meldte sin ankomst, gik vi inden døre.

I december havde vi vores traditionelle juletur i Wigwam. En stor flok (faktisk næsten alle) søspejdere mødte ind fredag til risengrød. Ja, vi har fået vores egne traditioner, som indebærer b.la. risengrød på juleturen. En anden fast tradition er mærkelige spisemærker. I år havde vi valgt at man kunne tage et af tre følgende mærker: 1 kg bacon på 1 time, 2 L regnbue-is på 2 timer og sidst men ikke mindst 5 roulader på 5 kvarter.

Med en spand i favnen, kastede mange sig ud i at spise deres medbragte madvarer til det mærke de ønskede at forsøge sig med. Nogle gennemførte, mens andre måtte erkende at øjnene alligevel spiste mere end maven kunne klare! Det lykkedes dog for nogen stykker at komme igennem bacon og regnbue-is. 5 roulader er meget, også selvom man elsker roulader. Det fandt 2 søspejdere ud af efter blot 1 hel roulade og et par bidder af nummer 2 😊 Vi havde faktisk en enkelt søspejder, der spiste hele 3 L regnbue-is! Det kunne vidst heller ikke klemmes en skefuld mere ned.

Resten af weekenden gik med færdighedstræning i ”blind” navigation, sejlads på land gennem bøje-landskab samt benævnelser på båden.

Aftenen var ren afslapning med film (som traditionen foreskriver) samt underholdning forberedt af søspejderne selv. Vi sang b.la. karaoke med julesange, hvor alle deltog med stor begejstring. Efter weekendens strabadser gik Sø på velfortjent juleferie.

Efter en dejlig lang juleferie, startede januar med træning med madlavning i kabyssen. Når man er på vandet er det ”et must” at alle får spist alle måltider. Hvis man ikke får spist, er der stor risiko for at blive søsyg, og det er hverken rart for søspejderne eller sølederne. Så januar og februar er gået med, at finde nemme, billige og nærende retter der samtidig ikke kræver for meget tid til at fremstille og ej heller for mange varer på køl (da vi ikke har kølemuligheder i bådene). Hver patrulje har derfor prøvet, at finde opskrift, beregne mængder til indkøb, lave indkøbslister samt lave maden for slutteligt at præsentere og servere det for de andre søspejdere. Det har været en stor fornøjelse, at se søspejderne udvikle sig i ”kabyssen”. Nu ved vi med sikkerhed, at der er mindst 4 retter alle søspejdere spiser. Det er fordelen ved at have prøvet retterne af med fællesspisning på møderne.

Sideløbende med kokkeriet i kabyssen, har vi selvfølgelig øvet os på at kigge søkort, vigeregler samt genkendelse af bøjer. Det er nok at holde styr på, og det er med at finde sin egen metode til at huske på det hele. Nogen har det i hovedet, andre har lavet egne notater i fx en notesbog.

Vi kigger nu frem mod foråret og en tid hvor vi skal i gang med klargøring af bådene. Det gælder for både søspejderne og sølederne. Vi kan ikke vente meget længere på at få bådene i vandet!