Turen til Gammelstrup september 2003
Da vi ankom til Gammelstrup gik vi ind og redte senge (der var ret koldt). Bagefter lavede vi natmad. som var pandekager. Efter vi havde spist gik vi direkte i seng, og sov efter 10 minutter.
Næste dag blev vi vækket kl. 8.40. Men nogle blev tvunget op med vand. Så gjorde vi os klar og spiste morgenmad, og under morgenmaden var der vild diskussion om, hvad vi skulle have til aftensmad. Men det endte med at blive en blanding mellem kinesisk og japansk mad. Anne-Lise, Josephine, Luna og Simon vaskede op mens Emma, Mads, Frida og Jonas købte ind. Vi gik og legede for os selv, indtil Mads kom grædende ind. Han var faldet ned fra svingetovet, og havde slået sin arm meget. Vi spiste frokost mens Mads’ forældre kom og hentede ham, og besluttede så at tage Simon med som havde været syg om natten. Efter frokosten gik vi ud og prøvede på at bygge et raftetårn som vi kunne sidde oppe i, men det mislykkedes, og der var også nogle som ikke var så interesserede, for vi havde lige fundet en hule som vi lavede i stand.
Da raftetårnet var færdigt / da vi opgav det, gik vi hen for at spise kage som Jonas havde haft med. Der var nogle som lavede hulen færdig, mens Josephine og Emma lavede mad. Maden bestod af en gryde med ris og en gryde med nudler, og en med kalkun, grøntsager og karrysovs (sammenkogt ret). Mens vi spiste aftensmad kom Fridas forældre (hun skulle til fødselsdag næste dag). Vi viste dem hulen, og da de var kørt legede vi videre i hulen. Da det blev mørkt tændte vi lys i hulen og drak saftevand og spiste pandekagerne fra dagen før.
Cirka kl. 22.00 kaldte Jan på os og sagde at vi skulle have oprykningsceremoni, bagefter blev vi siddende lidt ved bålet og sang. Så gik vi ind og spiste slik og så billederne som lederne havde taget. Vi gik i seng og faldt i søvn mens Jan læste historie (Ole Lukøje).
Sidste dag:
Vi blev vækket lidt tidligere nemlig 8.20. Vi gjorde os klar og spiste morgenmad. Så tog vi afsked med raftetårnet og hulen, ordnede køkken og sovesal. Bagefter spiste vi kage mens Jan vaskede gulvene. Så kom forældrene ligeså stille og hentede os. Billederne kan ses på nettet.
Josephine, Emma, Luna, Frida, Jonas, Anne-Lise, Mads og Simon
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!