Vennedag i minigrenen

Vennerne strømmede til spejdergrunden på Silkeborgvej, da minierne for en dag var værter. Det var en hyggelig dag i minigrenen, hvor man kunne komme selv eller eventuelt tage en ven med.
Vennerne var i overtal og der gik ikke lang tid, før de første fortalte at de havde fået fire nye venner idag.
Det var et rigtig hyggearrangement, som mest af alt bestod af hygge og masser af leg.
Til frokost havde alle børnene fremstillet deres egen primimad, og det kan nok være, at der gled nogle kartofler og gulerødder ned den dag. Der var sågar nogle af børnene der drak af foliebakkerne og flere af bakkernem var næsten slikket så rene, at de kan bruges igen.
Dagen sluttede kl. 17.30 hvor alle børnene var godt møre, så mon ikke der var meget stille i de små hjem den aften ??
Vi siger rigtig mange tak for besøget til vores egne spejdere og deres venner: Morten, Thomas, Danny, Janus, Mikkel, Anders og Martin. Vi håber at vi får set nogle af jer igen.
Minierne holder møde hver torsdag kl. 18.30 – 20.00

Minilederne

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar